• OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 0,49%
  • OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38%
  • OMX Nordic 40 1.581,35 0,30%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.456,89 -0,08% +8,50%
CAC 40 5.279,33 +0,03% +8,58%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 +0,07% +6,66%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 +0,49% +9,24%
OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09% +6,72%
OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38% +1,75%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43915 -0,02% +0,005
SEK/DKK 0,77785 +0,19% +0,001
NOK/DKK 0,79725 +0,28% -0,028
USD/DKK 6,82974 +0,43% -0,219
GBP/DKK 8,75520 +0,33% +0,063
CHF/DKK 6,86265 +0,16% -0,068
JPY/DKK 0,06138 +0,13% +0,001
Donald Trump holder sin sejrs-tale i New York City. Foto: Scanpix  

Analytiker: Vi forventer renteforhøjelse i december

Af Mette Kronholm Frænde
Publiceret

Sejren til Donald Trump har sendt chokbølger gennem markederne, men vil ikke afspore væksten på kort sigt.

De finansielle markeder vågnede op til markante fald, da det begyndte at stå klart, at Donald Trump bliver USAs næste præsident. Men efter den kommende præsidents moderate sejrstale til nationen i morges vendte markederne rundt og begyndte atter at stige.
 
Her forklarer senioranalytiker Lars Tranberg Rasmussen fra Danske Invest, hvorfor han forventer, at en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Fed, ikke vil blive afsporet på trods af nattens uventede drejning og USAs overraskende valg af præsident.

”De amerikanske renteforventninger udtrykt ved Fed fund futures reagerede i nat med markante fald og indikerede dermed lavere forventninger til en amerikanske renteforhøjelse i år. Men USA har haft en periode med pæn stigende vækst, som vi vurderer ligger på mellem 2,0 pct. og 2,5 pct. i dag. Med sejren til Donald Trump vurderer vi, at væksten kan aftage lidt, men vi forventer ikke en dramatisk vækstnedgang,” siger Lars Tranberg Rasmussen og fortsætter:

”Det er muligt, at væksten bliver omkring 2,0 pct. i stedet for 2,5 pct. over de næste par kvartaler, men det scenarie vurderer vi ikke vil være nok til at få Fed til at ryste på hånden. Derfor forventer vi, at Fed forhøjer renten i december,” siger Lars Tranberg Rasmussen.

Fed har forberedt markederne
Han forklarer, at det er med forbehold for, at de finansielle markeder ikke reagerer voldsomt over de næste par uger.

”Bliver reaktionen ikke voldsommere, end det vi har set indtil nu, og fortsætter økonomien i nogenlunde samme væksttempo som i dag, hvilket er vores forventning, så bliver Fed nødt til at sætte renten op i december. Centralbanken har brugt rigtig meget energi på at forberede markederne på en forhøjelse i december og skal have en rigtig god grund til at aflyse. Den grund vurderer vi ikke vil være til stede,” forklarer Lars Tranberg Rasmussen.

Donald Trump repræsenterer mere usikkerhed som præsident end hans modkandidat Hillary Clinton, som markederne generelt anså for en form for status quo-løsning, men Lars Tranberg Rasmussen vurderer ikke, at usikkerheden vil være nok til at afspore USAs vækst og dermed Feds argument for at fortsætte planen om gradvise renteforhøjelser.

”Vi ved naturligvis ikke, hvad Donald Trump vil sige og signalere over de kommende uger, og det er netop her, usikkerheden ligger, men indtil nu forventer vi altså ikke, at USAs samlede vækstbillede er truet på kort sigt. På længere sigt bliver spørgsmålet, hvorvidt han vil forfølge den hårde linje, som han har lagt op til under valgkampen,” siger Lars Tranberg Rasmussen.

Kommentarer