• OMX Copenhagen 20 CAP 1.071,98 Lukket
  • OMX Helsinki 25 3.772,93 Lukket
  • OMX Stockholm 30 Index 1.579,70 Lukket
  • OSEBX Benchmark Index 693,60 Lukket
  • OMX Nordic 40 1.530,57 Lukket

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.064,27 Lukket +5,08%
CAC 40 5.020,90 Lukket +3,26%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.579,70 Lukket +4,12%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.071,98 Lukket +5,13%
OMX Helsinki 25 3.772,93 Lukket +2,52%
OSEBX Benchmark Index 693,60 Lukket +1,42%

Realtid +15 min.

Valuta

- - - - - - -
Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43790+0,003
SEK/DKK 0,78110+0,004
NOK/DKK 0,81115-0,014
USD/DKK 6,88242-0,166
GBP/DKK 8,60115-0,091
CHF/DKK 6,94875+0,018
JPY/DKK 0,06208+0,002
Besøgende på The Mobile World Congress 2017 i Barcelona hvor temaet blandt andet var robotter, mobiltelefoner og internet. Foto: Scanpix

Fem myter om teknologiaktier – sandt eller falsk?

Af Esben Sylvest
Publiceret

Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen efterprøver gængse myter omkring teknologisektoren.

Teknologisektoren nyder generelt godt af den positive økonomiske udvikling, verden er inde i. Øgede it-investeringer fra selskaber, som ser lyst på fremtiden, drypper ned på bundlinjen i teknologisektoren. Det har vi netop set i den næsten overståede regnskabssæson. Dertil kommer øgede investeringer fra private forbrugere, der også understøtter sektoren – men hvad er teknologiaktier egentlig for en størrelse? Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen efterprøver fem af de mest gængse myter omkring teknologiaktier:
 
MYTE: Teknologiaktier er forbundet med høj risiko.
FAKTA: Både og. Det er korrekt, at teknologiaktier er blandt de aktier med de største løbende kursudsving, hvilket udtrykkes ved begrebet beta. En aktie med beta over 1 svinger mere end markedet generelt, mens en aktie med beta mindre end 1 svinger mindre end markedet. Teknologiindekset S&P 500 Technology har en beta på 1,14, og det samlede S&P 500-indeks har en beta på 1. Kun finanssektoren har en højere beta.

Mange selskaber i teknologisektoren er dog samtidig kendetegnet ved meget lav gæld og stærke cash flows (positive pengestrømme), og det gør alt andet lige selskaberne robuste. Modsat andre sektorer med højere gæld bør teknologisektoren således ikke blive så negativt påvirket af de kommende renteforhøjelser i USA.

I teknologisektoren er der som i alle andre sektorer både gode og mindre gode selskaber, men hvis man som investor sørger for en god spredning af sine investeringer på tværs af store, veletablerede teknologiselskaber, så har man et fornuftigt udgangspunkt.
 
MYTE: Private investorer i Norden har for få teknologiaktier i porteføljen.
FAKTA: Ja, det er korrekt. Der er mange private investorer, der har få eller ingen teknologiaktier i deres porteføljer på trods af, at teknologi er den næststørste sektor i det globale aktieindeks MSCI World All Countries. Her udgør sektoren næsten 16 pct., og kun finanssektoren fylder mere. Den lave andel skyldes formentlig dels et begrænset udbud af teknologiaktier på de nordiske børser, og dels at mange private investorer stadig med frygt husker tilbage på it-boblen, som brast i år 2000. Men her er det som investor på tide at komme videre og lægge skepsissen bag sig. Teknologiaktier bør altid udgøre en del af investorers aktieporteføljer i lighed med andre sektorer. Ellers kan man gå glip af attraktive afkast.

Vi forventer, at teknologisektoren i de kommende årtier vil blive endnu vigtigere end i dag og få en endnu mere central rolle i den økonomiske udvikling.
Samtidig kommer sektorens lave gæld og stærke cash flow i stadig stigende grad investorer til gode via aktietilbagekøb og udbytte. 
 
MYTE: Nasdaq er teknologiaktiernes indeks. 
FAKTA: Nej, det er det ikke. Teknologi udgør en stadig mindre andel af Nasdaq-indekset. Som investor er det mere retvisende at se på udviklingen i indekset S&P 500 Technology for at få et overordnet billede af, hvordan teknologisektoren har det. I dag udgør teknologiselskaber omkring 44 pct. af Nasdaq-indekset, mens tallet i år 2000 lå på omkring 65 pct. Andre store sektorer i Nasdaq-indekset er blandt andet forbrugerservices, sundhed og finans.
 
MYTE: Jo tidligere man investerer i nye teknologier, jo bedre.
FAKTA: Nej. Selvfølgelig er det som investor fantastisk at investere tidligt i et selskab med en ny teknologi, der viser sig at blive den næste helt store kommercielle succes. Det er bare ufatteligt svært at spå om, hvilke spæde nye teknologier der vil få det store gennembrud, og mange teknologiselskaber går til grunde, fordi de bliver overhalet inden om af konkurrenter med skarpere teknologier. Det kan derfor være en god idé at holde fokus på de store spillere og ikke tabe hjertet til en lille spiller, som imponerer i dag, men ikke nødvendigvis er her i morgen. Man skal fokusere på selskabernes værdiansættelse og ikke lade sig forblænde af teknologien. Og netop fordi det er så svært at udpege de langsigtede vindere, er man som investor typisk bedre tjent med en stor spredning af investeringerne på tværs af selskaber. Fx via en fond.
 
MYTE: De mest interessante nye teknologier er ikke tilgængelige for private investorer.
FAKTA: Det er korrekt, at de fleste upcoming selskaber med nye banebrydende ideer og teknologier ikke er børsnoterede. Mange af disse selskaber har ikke problemer med at tiltrække kapital fra venture- og kapitalfonde, og ofte ender de med at blive opkøbt af store, veletablerede teknologiselskaber, som løbende tilkøber nye teknologier for at kunne være med på nye trends og levere løsninger til deres kunder.

Kommentarer