• OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 0,49%
  • OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38%
  • OMX Nordic 40 1.581,35 0,30%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.456,89 -0,08% +8,50%
CAC 40 5.279,33 +0,03% +8,58%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 +0,07% +6,66%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 +0,49% +9,24%
OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09% +6,72%
OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38% +1,75%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43915 -0,02% +0,005
SEK/DKK 0,77785 +0,19% +0,001
NOK/DKK 0,79725 +0,28% -0,028
USD/DKK 6,82974 +0,43% -0,219
GBP/DKK 8,75520 +0,33% +0,063
CHF/DKK 6,86265 +0,16% -0,068
JPY/DKK 0,06138 +0,13% +0,001
Messen International Consumer Electronics Show i Las Vegas. Billedet er fra sidste års messe. Foto:Scanpix.

Nu rykker ny forbrugerteknologi - er du med?

Af Louise Jebsen
Publiceret

Investorer kan få øjnene op for nye teknologier på messe, og det kan give fornyet fokus på teknologiaktier.

I disse dage valfarter teknologiinteresserede og investorer til messen International Consumer Electronics Show i Las Vegas, og det kan få den ellers i øjeblikket lidt glemte teknologisektor til at rykke i markedet.

Det vurderer seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
”Teknologisektoren har været lidt i glemmebogen de sidste 3-4 måneder, hvor investorerne i høj grad har fokuseret på vækst i økonomien, cykliske aktier, banker og oliesektoren,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Men denne messe, der bliver anset som en af årets absolut vigtigste inden for forbrugerelektronik, kan være med til at sætte fokus på sektoren igen og få investorernes øjne op for, at nye teknologier nu er nået så langt, at de vil kunne få et gennembrud i 2017, mener han.

Læs også: E-sport kan forstærke industris investorpotentiale

”Messen kan give investorerne større klarhed over de forskellige teknologiske udviklinger og nye produktlanceringer,” siger han og peger på, at specielt én del inden for forbrugerelektronik kan få sit endelige gennembrud i 2017 – stemmestyring af apparater. 

Amazon viser tendens
”Vi har tidligere været ude og sige, at 2017 vil blive året, hvor vi begynder at tale til vores apparater, og nu kan vi se, at den teknologi er så god, at vi begynder at se tendensen,” siger Lars Skovgaard Andersen og fortæller, at Amazon i forbindelse messen har meldt ud om et nyt samarbejde med selskabet Whirlpool ang. stemmestyring af husholdningsmaskiner samt et samarbejde med Ford.

”Amazon og Ford har indgået samarbejde, således at Ford-ejere kan kommunikere både fra bil til hjem og omvendt, således at bl.a. lys og sikkerhedssystemer i hjemmet kan styres fra bilen, bilen kan startes fra hjemmet og brændstofniveauer kan aflæses. Samtidig kan der shoppes på Amazon fra bilen, og der kan søges og overføres destinationer til navigationen, ” siger Lars Skovgaard Andersen.

”De udmeldinger viser, at den teknologi er i rivende udvikling, og det vil kun være et spørgsmål om tid, før vi ser endnu flere selskaber med et ønske om at tilknytte denne teknologi til deres produkter,” siger han og vurderer, at stemmestyring vil blive en af de store trends.

Stemmestyring af apparater er ikke en ny teknologi, men har været kendt i årevis. Der går dog ofte en rum tid, før en teknologi bliver finpudset, videreudviklet og opnår et decideret gennembrud.

De fleste kender nok til IPhones Siri og tilsvarende funktioner på andre smartphones. Siden er teknologien blevet videreudviklet, og det amerikanske internet- og handelsselskab Amazon gik i 2015 på markedet med den personlige digitale assistent, Amazon Echo, hvorefter Google kom med deres bud - Google Home.

Sektor på sidelinjen i fjerde kvartal
Det amerikanske indeks for teknologiaktier, S&P North American Technology Sector Index, gav i 2016 et afkast på ca. 14 pct. I årets sidste kvartal blev sektoren dog sendt på sidelinjen. Dels steg dollaren, hvilket kan hæmme indtjeningen for amerikanske teknologiselskaber, ligesom investorer spekulerede i, hvad effekten vil blive på sektoren, hvis Trump’s politik fører til handelskrig.  Teknologisektoren endte med et afkast på ca. 2,5 pct. i fjerde kvartal - holdt op mod at det brede S&P-indeks steg med ca. 5 pct.

Lars Skovgaard Andersen vurderer, at den største negative effekt af dollarudviklingen ligger bag os, ligesom det langt fra er sikkert, at Trump’s politik vil have så negativ effekt på sektoren, som investorer frygter.

Han fortæller, at teknologi bredt set bør indgå i privates porteføljer helt på linje med sektorer som medicinal og banker.

”Ligger man som investor tungt i danske aktier, så er man sandsynligvis slet ikke eksponeret mod teknologisektoren, da vi stort set kun har Simcorp at bryste os af som et dansk teknologinavn,” lyder det fra Lars Skovgaard Andersen, der dog også understreger, at en eksponering alene mod et enkelt teknologiselskab er for snævert.

Derfor bør investorer overveje en bred tilgang til teknologisektoren, - hvor man fx kan benytte sig af en investeringsforening eller fond.  


Ovenstående er ikke investeringsrådgivning. Tal med din rådgiver, før du investerer.
 

Kommentarer