• OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 0,49%
  • OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38%
  • OMX Nordic 40 1.581,35 0,30%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.456,89 -0,08% +8,50%
CAC 40 5.279,33 +0,03% +8,58%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 +0,07% +6,66%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 +0,49% +9,24%
OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09% +6,72%
OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38% +1,75%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43915 -0,02% +0,005
SEK/DKK 0,77785 +0,19% +0,001
NOK/DKK 0,79725 +0,28% -0,028
USD/DKK 6,82974 +0,43% -0,219
GBP/DKK 8,75520 +0,33% +0,063
CHF/DKK 6,86265 +0,16% -0,068
JPY/DKK 0,06138 +0,13% +0,001
De hårdt prøvede Novo Nordisk-investorer får noget igen, når selskabet betaler udbytte i slutningen af marts. Foto:Scanpix.

Rekordhøje udbytter på vej - disse selskaber giver mest

Af Louise Jebsen
Publiceret

Danske selskaber udbetaler rekordhøjt udbytte. Ulogisk markedsmekanisme kan holde kurser oppe trods udbytte.

Investorer med danske aktier kan godt glæde sig. For over de næste mange uger drypper der kontanter ind på kontoen.
Danske store og mellemstore selskaber betaler 40,5 mia. kr. tilbage til aktionærerne i form af udbytte i marts og april. Det er rekord og svarer til en udbytteprocent på omkring 3 pct. i forhold til aktiekurserne. Til sammenligning lød tallet sidste år på 33 mia. kr. Derudover køber selskaberne egne aktier tilbage for 35 mia. kr.

Den danske forsikringskoncern Tryg går forrest i udbyttefesten og forventer at betale et udbytte på 7,14 kr. per aktie (plus 2,60 kr. for første halvår 2016). Det svarer til en udbytteprocent på over 8 pct. af aktiekursen. Herefter kommer ISS med en udbytteprocent på 7 pct. (ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte skal lægges sammen). Derefter kommer Spar Nord og Pandora med udbytteprocenter på 6,7 pct. og 5,4 pct.

Udbytteprocenterne  er beregnet på baggrund af kurser fra starten af marts - vær opmærksom på, at procententerne vil ændre sig i takt med ændring af kurserne. Flere af selskaberne vil udbetale udbytte ad flere omgange i år - heriblandt Pandora.

Mange banker giver pæne udbytter. Sydbank giver en udbytteprocent på 4,1 pct. i forhold til aktiekursen, mens Danske Bank giver 3,9 pct. Alm. Brand giver 5,3 i udbytteprocent.

Den danske aktieyndling Novo Nordisk, som har været et hårdt bekendtskab det seneste år med gedigne kursfald, giver med et udbytte på 4,60 kr. en udbytteprocent på 3,2 pct. Vestas giver et udbytte på  9,71 kr. per aktie.

Senior aktieanalytiker i Danske Bank, Claus Paaske Larsen, peger bl.a. på en let stigende indtjening i 2016 samt en generel tilbageholdenhed i forhold til investeringer som baggrund for de stigende udbytter i år.

”Der var en mindre fremgang i selskabernes indtjening i 2016 i forhold til 2015. Det skyldes til dels, at det går bedre i økonomien, og at der er fremgang på selskabernes markeder. Men det har også båret frugt for selskaberne, at de i kølvandet på finanskrisen har trimmet organisationen meget, hvilket har medført større cash flow,” siger han og fortsætter:

”Samtidig har selskaberne været lidt tilbageholdende med nye investeringer, hvilket nok hænger sammen med en vis usikkerhed om fremtiden. 2016 var et år, der bød på flere usikkerhedsfaktorer – britisk EU-afstemning, amerikansk præsidentvalg og italiensk afstemning. Den tilbageholdenhed med investeringer gør, at der er flere penge at betale tilbage til aktionærerne i form af et kontant udbytte.”

Selskaber køber egne aktier
Gennem de senere år er der desuden kommet et øget fokus på at tilgodese aktionærerne, og det får flere selskaber til at vægte udbytter – eller aktietilbagekøb – højt. Tilbagekøb af egne aktier lyder i år på rekordhøje 35 mia. kr. Det er en anden måde at tilgodese aktionærerne på. De aktier, som selskabet selv opkøber, bliver annulleret, og det medfører, at indtjeningen per aktie stiger og dermed i praksis fører til kursstigning for aktionærerne.

Claus Paaske Larsen vurderer, at næste skridt i selskabernes cyklus er, at der vil blive skruet op for investeringer. Det behøver dog ikke at gå ud over den fremtidige udbetaling til aktionærerne, hvis indtjeningen også fortsætter opad, understreger han.

Stiger ofte grundet ulogisk mekanisme
Genmab er blandt de få store aktier, der ikke udbetaler udbytte.

”Genmab er et biotekselskab, og inden for biotek er det typisk, at hele overskuddet går til investering i selskabet i stedet for udbetaling til aktionærerne. Det samme gælder vækstselskaber bredt set, herunder bl.a. nyetablerede IT-selskaber,” siger Claus Paaske Larsen.

Når et selskab udbetaler udbytte til aktionærerne, bør aktiekursen som udgangspunkt falde med et beløb svarende til udbyttebetalingen, da selskabet er blevet tilsvarende mindre værd. Fx udbetaler Carlsberg i slutningen af marts 10 kr. i udbytte per aktie, og på dagen for udbetalingen bør den direkte følge således være, at Carlsberg-aktien falder med 10 kr. per aktie.

Men her holder logikken ofte op, for når der bliver udbetalt udbytte, så har det ofte vist sig, at kursen ikke falder lige så meget som udbyttet eller hurtigt retter sig igen.

”Det ses ofte, at selvom aktier burde falde i takt med udbetalingen af udbytte, så er det kun kortvarigt. Og i en række tilfælde er kursen efter få dage på - eller over - det niveau, som aktien var på før udbetalingen af udbyttet,” siger Claus Paaske Larsen.

Han forklarer, at dette sker, fordi investorer køber op i aktier efter udbyttebetalingen. Særligt store porteføljeforvaltere har en tendens til at geninvestere udbyttet i den samme aktie, som udbetaler udbyttet. Det skyldes i høj grad, at udbuddet af danske aktier, som de institutionelle investorer kan investere i, er mindre end i eksempelvis USA.

”Ser man mod USA, er der derimod flere selskaber inden for samme sektor, så på det amerikanske aktiemarked ses det oftere, at man geninvesterer udbyttet fra én aktie i et andet selskab,” siger Claus Paaske Larsen.

Mekanismen er derfor ikke lige så udbredt på det amerikanske som på det danske aktiemarked, lyder det.

Claus Paaske Larsen understreger dog, at det også kan gå den anden vej, hvor en større markedsuro kan få de udbyttebetalende aktier til at falde langt mere, end hvad der svarer til udbyttet.

Læs også: Novo og Vestas - her er forvalterens vigtigste pejlemærke

Geninvestering giver stor renters rente-effekt
Har man som investor udbyttebetalende aktier i porteføljen, er det en god idé at geninvestere udbyttet.

”Tager man de årlige udbyttekroner ud til forbrug, kommer man nemt til at udhule sin formue,” siger Claus Paaske Larsen.

Danske Invest har regnet på, hvor meget udtagning af udbytter kan gøre i forhold til formuen. Både i form af de kontante beløb, som udbytterne udgør, samt renters rente-effekten.

Beregningerne tager udgangspunkt i det brede europæiske indeks MSCI Europe, og de viser, at hvis man tilbage i 1970 havde sat 100 kr. i indekset MSCI Europe, men hvert år taget udbyttet ud til forbrug, ville man stå med 1.319 kr. i formue i 2015. Havde man omvendt - hvert eneste år - reinvesteret samtlige udbyttekroner i indekset, så ville man i stedet for de 1.319 kr. have hele 4.601 kr. i formue i dag.

”Efter en 45-årig periode står man altså med en formue, der er 3,5 gange større, og det skyldes selvfølgelig især opsparingen af udbytter, men også renters rente-effekten, hvor man også får kursudviklingen samt udbytter af de reinvesterede udbytter,” siger Claus Paaske.

Læs også: Biotek - Trump og godkendelser kan styrke sektoren


 

Kommentarer