• OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 0,49%
  • OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38%
  • OMX Nordic 40 1.581,35 0,30%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.456,89 -0,08% +8,50%
CAC 40 5.279,33 +0,03% +8,58%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.618,19 +0,07% +6,66%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.113,89 +0,49% +9,24%
OMX Helsinki 25 3.927,47 -0,09% +6,72%
OSEBX Benchmark Index 695,85 -0,38% +1,75%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43915 -0,02% +0,005
SEK/DKK 0,77785 +0,19% +0,001
NOK/DKK 0,79725 +0,28% -0,028
USD/DKK 6,82974 +0,43% -0,219
GBP/DKK 8,75520 +0,33% +0,063
CHF/DKK 6,86265 +0,16% -0,068
JPY/DKK 0,06138 +0,13% +0,001

Sådan investerer du i investeringsbeviser

Publiceret

De vigtigste spørgsmål og svar, hvis du overvejer at investere via investeringsbeviser.

Af Anders Wagner, investeringsspecialist i Danske Invest. Anders Wagner har 21 års erfaring med rådgivning om investeringsbeviser.
 
Hvad er et investeringsbevis?
Et investeringsbevis er et bevis på, at du ejer en andel i en investeringsafdeling – til daglig ofte betegnet en fond – der typisk investerer i aktier eller obligationer. Det er dermed en måde at investere på, hvor du som investor overlader ansvaret for sammensætningen af værdipapirer og den løbende pleje af investeringerne til afdelingens professionelle porteføljeforvaltere.
 
Når du investerer i investeringsbeviser, får du andel i afdelingens afkast i form af et eventuelt udbytte og kursstigninger.
 
En investeringsafdeling spreder gerne sine investeringer over 40-50 værdipapirer eller endnu flere, hvilket sikrer en stor spredning af risikoen. Dermed vil eksempelvis en enkelt aktie, som falder voldsomt i kurs, kun påvirke kursen på investeringsbeviset i begrænset omfang.  
 
Hvad er en investeringsforening?
Når du køber et investeringsbevis, bliver du medlem af en investeringsforening. Foreningen består typisk af flere afdelinger – i resten af denne guide benævnt fonde – der har hver sit speciale. Én fond investerer eksempelvis i japanske aktier, mens en anden fond investerer i europæiske virksomhedsobligationer.

Foreningen er ledet af en bestyrelse, der vælges af investorerne på en generalforsamling. Bestyrelsen ansætter en daglig ledelse, som tager sig af foreningens drift. En stor den af foreningens daglige drift i form af administration, distribution og porteføljepleje bliver typisk udliciteret til den tilknyttede bank eller en kapitalforvalter.
 

Hvorfor investere via investeringsbeviser?
 

Investeringsbeviser i fonde benyttes både af private og professionelle investorer, og det er der flere gode grunde til:
 

  • Spredning: For det første sikrer du dig som investor en vis spredning, da de enkelte fonde investerer bredt inden for hvert deres fokusområde, spredt på mange forskellige værdipapirer.
  • Omkostning: En direkte investering i udenlandske aktier indebærer ofte en række ekstra omkostninger i form af valutaveksling, depotgebyrer og højere kurtage. Ved investering gennem en fond bliver den type af omkostninger reduceret.
  • Investering: Fonde giver adgang til flere investeringsmuligheder. Eksempelvis kan det være enten dyrt eller i praksis umuligt som privat investor at foretage en direkte investering i kinesiske aktier, nordamerikanske statsobligationer eller tyske virksomhedsobligationer.
  • Ekspertise: Fonde er styret af investeringseksperter, også betegnet porteføljeforvaltere, med relevant erfaring og uddannelse og en professionel tilgang til investering.
  • Rebalancering: Porteføljeforvalterne i fonde sørger automatisk for køb og salg af aktiver, så risikoen i en fonde ikke ændrer sig afgørende over tid. Stiger en enkelt aktie voldsomt, vil fonden typisk sælge ud af aktien for at nedbringe aktiens andel i porteføljen og reducere risikoen.
  • Bekvemmelighed: Ved en investering via investeringsbeviser slipper du for selv at skulle bruge tid og energi på at holde dig opdateret om de finansielle markeder og pleje din portefølje.

 

Hvilke aktiver kan jeg vælge imellem med investeringsbeviser?
Som udgangspunkt vælger du mellem investeringsbeviser i fonde indeholdende aktier eller obligationer. Nogle fonde indeholder en blanding af de to aktivtyper, mens andre fonde supplerer med afledte finansielle instrumenter og gearede strategier. Sidstnævnte er også kendt som hedgefonde, der juridisk er kategoriseret som kapitalforeninger.
 
Inden for aktier kan du vælge mellem regioner, lande, sektorer og strategi.  Ønsker du en bred eksponering mod aktiemarkedet, vælger du fx en fond med globale aktier. Tror du på stigende økonomisk vækst i Europa, vil det være naturligt med en fond indeholdende europæiske aktier. Alternativt kan du fx investere målrettet i sektorer som måske teknologi, sundhed, forbrug eller klima, investere i fonde med fokus på små og mellemstore selskaber eller måske fonde med fokus på vækstaktier. Mulighederne er mange.
 
På obligationsområdet finder du ligeledes et stort udvalg, der strækker sig fra korte statsobligationer over langtløbende realkreditobligationer og indeksobligationer til mere risikable high yield-obligationer fra emerging markets-lande som Brasilien, Rusland eller Thailand. Fonde med obligationer er typisk grupperet efter obligationernes løbetid, udsteder, udstederland og risiko. 
 
Hvor mange investeringsbeviser bør jeg have i min portefølje?
I princippet kan du nøjes med at investere i investeringsbeviser i én blandet fond, der indeholder både aktier og obligationer. En sådan fond vil sikre dig en stor spredning og skærme dig mod de største kursudsving på markedet.
 
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en investering i en fond ikke automatisk giver dig den nødvendige spredning i dine investeringer. Som udgangspunkt afhænger risikoen af indholdet i de enkelte fonde.
 
Hvis du investerer i fonde med meget snævre investeringsområder som eksempelvis tyrkiske aktier eller asiatiske virksomhedsobligationer, vil du nok få en stor spredning på mange forskellige værdipapirer inden for det pågældende investeringsområde, men porteføljen vil stadig være meget sårbar, hvis kurserne på asiatiske virksomhedsobligationer fx falder over en bred kam.
Investerer du hele formuen i få og snævre investeringsområder, påtager du dig dermed en væsentlig højere risiko, end du måske regner med. 
 
Havde du eksempelvis investeret 100 kroner i japanske aktier på toppunktet i 1989, ville værdien af aktiebeholdningen efter 25 år være reduceret til 85-90 kroner. Til sammenligning ville en investering i nordiske aktier have forvandlet sig til cirka 1.100 kroner over den 25 år lange periode.
 
Som tommelfingerregel bør du investere i nogle bredt dækkende aktie- og/eller obligationsfonde, der kan udgøre grundstammen i din beholdning af investeringsbeviser. Mere nicheprægede fonde med snævre investeringsområder kan så udgøre supplerende elementer i din samlede portefølje. 
 
Hvad er risikoen ved investeringsbeviser?
Ved investering i investeringsbeviser påtager du dig først og fremmest en systematiske risiko, som består af den risiko, der rammer aktie- og obligationsmarkedet bredt og ikke er knyttet til enkelte selskaber eller obligationer. Det kan være stigende renter eller generelle kursfald på aktiemarkedet som under finanskrisen 2008-2009. I begge tilfælde er der tale om risici, som du vanskeligt kan gardere dig imod som investor.
 
Når aktiemarkedet falder, vil fonde indeholdende aktier ligeledes falde, mens fonde med obligationer typisk vil falde i kurs ved rentestigninger. Ikke alle fonde falder dog lige meget i tilfælde af brede kursfald på de finansielle markeder:
 
HØJ RISIKO: Risikoen målt på de månedlige kursudsving over en 10-årig periode – den såkaldte standardafvigelse – ligger typisk på 28-30 for mere eksotiske aktier fra fx Rusland eller Indien.
 
MINDRE RISIKO: I den midterste del af risikoskalaen finder vi fonde indeholdende europæiske eller USA-baserede aktier, hvor standardafvigelsen svinger omkring 13-14.
 
MINDST RISIKO: I den mest sikre ende af risikoskalaen med de mindste kursudsving finder vi fonde med obligationer. Fonde med virksomhedsobligationer har typisk en standardafvigelse på 3-5, mens korte statsobligationer er endnu mindre risikofyldte målt på fondenes kursudsving.
 
Modsætningen til den systematiske risiko er den usystematiske risiko, der fx rammer det enkelte selskab og kan udmønte sig i nedjustering på grund af dårlig drift, teknologiske problemer eller dyrere råvarer. Men denne risiko på selskabsniveau er begrænset i en fond, der har spredt sine investeringer på en lang række aktier eller obligationer.
 
Med til den usystematiske risiko hører risikoen for en hel sektor. En investering i en fond indeholdende selskaber inden for olieefterforskning og olieudvinding bliver typisk hårdt ramt ved et kraftigt fald i olieprisen. På sektorniveau er det svært at undgå den type usystematisk risiko, hvor alle i branchen bliver ramt, men spredningen på mange forskellige aktier i fonden reducerer dog stadig din risiko, da kursudviklingen kan svinge meget mellem de enkelte selskaber inden for sektoren. 
 
Hvad er de vigtigste regler for investeringsbeviser?
En af de væsentligste investeringsregler for en aktiefond er den såkaldte 5-10-40-regel. Reglen pålægger fonden en helt fast ramme for spredningen af investeringerne. Ifølge 5-10-40-reglen må en enkelt aktie som hovedregel ikke udgøre mere end 5 procent af fondens formue.
 
Undtagelsen er, at nogle få selskaber kan udgøre op til 10 procent af formuen, men de investeringer, der udgør mellem 5 og 10 procent af fondens formue, må dog tilsammen højest udgøre 40 procent af fondens formue. Det er lidt teknisk, men i praksis sikrer reglen, at fonden altid mindst skal have investeret i 16 forskellige aktier.
 
En anden vigtig regel er forbuddet mod lånefinansierede investeringer. Fonde med en lånefinansieret strategi  – ofte benævnt som hedgefonde – er derfor henvist til reglerne for kapitalforeninger. 
 
Hvordan modtager jeg afkastet?
Set i forhold til afkastet kan fonde opdeles i to grupper: Udloddende og akkumulerende fonde.

Du modtager afkastet fra en udloddende fond i form af det årlige udbytte og de løbende kursstigninger.

En akkumulerende fond udbetaler derimod ikke udbytte til investorerne. I stedet benytter fonden årets udbytte/renter fra værdipapirerne i fonden til indkøb af nye aktiver, som løbende øger værdien af fonden og dermed kursen på de enkelte fondsbeviser. 
 
Hvad kan jeg forvente i afkast?
Set som en gennemsnitsbetragtning kan du fra en aktiefond forvente det samme afkast som på de tilsvarende aktiemarkeder efter omkostninger. Investerer du fx i en fond med amerikanske aktier, kan du som gennemsnitsbetragtning forvente samme afkast som det generelle amerikanske aktiemarked, men dog skal du fra afkastet trække omkostningerne i fonden.
 
Imidlertid har nogle fonde historisk set klaret sig bedre end markedet i almindelighed. Forklaringen på merafkast fra de enkelte fonde kan ligge i en mere omhyggelig analyse og fordeling af de enkelte aktiver i fonden, ligesom held og tilfældigheder naturligvis også kan have en betydning.
 
De samme principper gælder for fonde indeholdende obligationer. Også her vil afkastet som en gennemsnitsbetragtning ligge på niveau med afkastet på obligationsmarkedet minus omkostninger. Men på samme vis som på aktiemarkedet klarer nogle fonde sige bedre end obligationsmarkedet over en kortere eller længere periode. 
 
Skal jeg vælge aktive eller passive fonde?
Investeringsfonde kan opdeles i passivt og aktivt forvaltede fonde.
 
PASSIVE FONDE: Ved en passivt forvaltet fond foregår der ingen udvælgelse eller vurdering af de enkelte aktiver. Passivt forvaltede fonde nyder størst udbredelse blandt aktiefonde, hvor fonden automatisk indkøber de samme aktier, som er repræsenteret i et givent aktiemarked eller aktieindeks – eksempelvis det tyske DAX-indeks.
 
De passive fonde er karakteriseret ved, at du som investor med meget stor sikkerhed kan forvente at modtage det samme afkast som det pågældende aktiemarked efter betaling af omkostninger. På den anden side er muligheden for et afkast højere end aktiemarkedet stort set ikke-eksisterende, da fondens udtrykkelige mål er at lægge sig så tæt på udviklingen på det pågældende aktiemarked som overhovedet muligt
 
AKTIVE FONDE: Ved aktive fonde foregår der en udvælgelse af de enkelte aktiver, hvilket kan resultere i et merafkast, hvis fondsforvalteren har truffet gode investeringsbeslutninger undervejs i forløbet. Dermed har du som investor mulighed for at opnå et afkast, der er er højere end markedet generelt, med bærer også en risiko for et afkast lavere end markedet.
 
Forskellen mellem aktivt og passivt forvaltede fonde er ofte til debat mellem praktikere og teoretikere. I akademiske kredse tages der udgangspunkt i, at logisk set kan ikke alle porteføljeforvaltere slå markedet.
 
Praktikere inden for investeringsbranchen argumenterer for, at porteføljeforvaltere kan være mere eller mindre erfarne og dygtige til deres arbejde, hvilket afspejler sig i, at nogle fonde klarer sig bedre end markedet og andre klarer sig dårligere end markedet.
 
I praksis benytter professionelle kapitalforvaltere som pensions- og forsikringsselskabet sig af både aktivt og passivt forvaltede fonde. Meget tyder derfor på, at begge typer har deres fordele i en portefølje. 
 
Hvilket afkastmål har en fond?
Afkastet i en fond måles normalt op imod afkastet på et sammenligneligt aktie- eller obligationsindeks  – et såkaldt benchmark. Indekset består af en række aktier eller obligationer, som dækker et givet investeringsområde.
 
Investerer en fond i europæiske aktier, vil afkastet fx blive sammenlignet med det brede markedsafkast på europæiske aktier. I en aktivt forvaltet aktiefond har porteføljeforvalteren som mål at klare sig bedre end markedet gennem investering i omhyggeligt udvalgte aktier.
 
I en passivt forvaltet fond vil porteføljeforvalteren bestræbe sig på at få det samme afkast som markedet fratrukket omkostninger. 
 
Hvad koster det at investere via investeringsbeviser?
De enkelte fonde har omkostninger til distribution, rådgivning, handelsomkostninger, og porteføljepleje – i alt benævnt administrationsomkostninger. Omkostninger er lavest for obligationsfonde, som også forventes at give det laveste afkast.

Omkostningerne er tilsvarende lavere i passive fonde end i aktive fonde, da der ikke er udgifter til, at en porteføljeforvalter aktivt skal analysere og udvælge de enkelte værdipapirer i fonden.

De fleste fonde ligger med årlige administrationsomkostninger mellem 0,5 og 2,0 procent, men tallet kan både være lavere og højere.
 
De samlede omkostninger for dig som investor måles på de Årlige Omkostninger i Procent, den såkaldte ÅOP. Begrebet dækker over summen af de årlige administrationsomkostninger samt ind- og udtrædelsesomkostninger i fonden, som kan være lavere, men aldrig højere end opgivet for de enkelte fonde. Disse ind- og udtrædelsesomkostninger er engangsomkostninger, og i beregningen af ÅOP bliver de fordelt over en periode på syv år. Beholder du dine investeringsbeviser længere end syv år, vil ÅOP falde, mens ÅOP omvendt vil stige ved en kortere investeringsperiode. 
 
Hvordan køber og sælger jeg investeringsbeviser
Mange investeringsbeviser i fonde er børsnoterede og kan derfor handles direkte over fondsbørsen. Hvis investeringsbeviserne ikke bliver handlet over børsen, vil de kunne handles gennem banker og i nogle tilfælde via fondenes hjemmesider.
Kursen på et investeringsbevis fastsættes på baggrund af fondens indre værdi – altså værdien af de aktiver, der er i fonden – med et emissionsstillæg ved køb og et indløsningsfradrag ved salg, de såkaldte ind- og udtrædelsesomkostninger.
 
Ofte indgår de enkelte investeringsforeninger aftaler med en såkaldt market-maker, der sørger for at stille løbende priser på fondsbørsen på investeringsforeningens forskellige investeringsbeviser og dermed sørger for, at det er muligt for investorer at købe og sælge. En market-maker er typisk enten en bank eller et børsmæglerfirma.
 
Som investor bør du som hovedregel først handle investeringsbeviser nogle timer efter børsstart, da kurserne på de enkelte fonde ikke altid afspejler fondens indre værdi. Ofte går der en time eller to, inden fondens market-maker stiller priser, hvilket giver plads til at, at nogle investorer inden da forsøger at købe til for lave priser eller sælge til for høje priser.

Kommentarer