• OMX Copenhagen 20 CAP 1.115,05 0,60%
  • OMX Helsinki 25 3.927,32 -0,09%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.619,98 0,18%
  • OSEBX Benchmark Index 696,47 -0,29%
  • OMX Nordic 40 1.582,73 0,39%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.464,20 -0,02% +8,56%
CAC 40 5.282,50 +0,09% +8,64%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.619,98 +0,18% +6,77%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.115,05 +0,60% +9,36%
OMX Helsinki 25 3.927,32 -0,09% +6,72%
OSEBX Benchmark Index 696,47 -0,29% +1,84%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43915 -0,02% +0,005
SEK/DKK 0,77805 +0,22% +0,001
NOK/DKK 0,79635 +0,17% -0,029
USD/DKK 6,82209 +0,31% -0,226
GBP/DKK 8,74585 +0,22% +0,054
CHF/DKK 6,86405 +0,18% -0,067
JPY/DKK 0,06138 +0,13% +0,001
Blogs > Claus Henrik Johansen
Foto: Dennis Rosenkilde Beck.

TRUMP: I am going to cut drug prices

Publiceret
Opinion Author

Claus Henrik Johansen

Seniorporteføljeforvalter Claus Henrik Johansen har de seneste 11 år været sektorspecialist inden for medicinalindustrien og rådgivet om udvælgelsen af medicinalaktier i Danske Invests porteføljer.

Danske Invest

Først var det Bernie Sanders, så Hillary Clinton og nu også Donald Trump. Hvad gør man som investor?

Man fristes til at tro, at bloggens overskrift stammer fra den amerikanske valgkamp, og at ophavspersonen er Hillary Clinton. Svaret er faktisk stik modsat. Det kommer fra den kommende præsident, Donald Trump, og udtalelsen er fra december 2016 – altså efter valget.

Den kommende republikanske præsident er af nyhedsmagasinet Time kåret som Person of the Year 2016, og bloggens rubrik stammer fra artiklen Donald Trump: President for the ”Divided States of America”. I artiklen fortæller Trump, at han agter at sænke prisen på lægeordineret medicin – præcis som hans demokratiske modkandidat.

Det strider imod investorernes forventninger. Da det stod klart, at Trump rykker ind i Det hvide Hus i januar 2017, var investorerne ikke i tvivl om, at det ville være til gavn for sundhedssektoren, især bioteksegmentet.

Bioteksektoren steg 12 pct. i løbet af ugen efter valget og indhentede dermed noget af det tabte, efter at Hillary Clinton via et tweet i september 2015 havde erklæret krig mod medicinalpriser. Siden havde sektoren befundet sig i lidt af et vakuum, der sprang, da Trump vandt. Nu siger han dog præcis det samme som Clinton, men er det bare varm luft?

Prispresset vokser - uanset politisk regulering
Jeg vurderer, at det kan blive svært for den nye administration at gennemføre prisregulering i det kommende politiske klima. Historisk set har republikanerne været imod regulering af medicinalpriser, og med udsigten til et fortsat republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus er chancerne for en statslig prisregulering mindre, end hvis Hillary Clinton havde vundet og fået et demokratisk flertal i kamrene. Men lovgivningsmæssig prisregulering er heller ikke en nødvendighed. Det finder faktisk allerede sted.

I USA er det de såkaldte Pharmacy Benefit Managers (PBM), der indkøber medicin. Hvis et lægemiddel skal på indkøbslisterne, stiller PBM’erne større og større krav til både kvalitet, pris og ikke mindst rabatter. Konkurrencen vokser også selskaberne imellem. Det har eksempelvis Novo Nordisk måttet sande.

For nyligt skrev den kommende koncerndirektør, Jakob Riis, et åbent brev om, at prisstigningerne fremover vil være encifrede på det amerikanske marked. Det sker blandt andet som konsekvens af øget konkurrence mellem Sanofi, Eli Lilly og Novo Nordisk på markedet for basal insulin.

Det unikke lægemiddel
Når jeg afsøger markedet efter attraktive investeringer, fokuserer jeg primært på selskaber, hvis nuværende produktportefølje og pipeline, dvs. lægemidler under udvikling, har unikke karakteristika. Det er fx medicin, der er konkurrenternes overlegent i kliniske studier eller produkter, som udfylder et behov, som ikke er dækket i dag. 

Disse lægemidler er som regel mindre sårbare overfor prispres, idet hverken indkøberne eller lægerne på hospitalerne kan komme uden om dem.

Eksempler på det unikke lægemiddel inden for cancer
Den 3. til 6. december var jeg til The American Society of Hematology i San Diego. Her blev der præsenteret data, som indikerer, at cancermidlet Darzalex kan blive en gamechanger indenfor behandling af knoglemarvskræft. Det skyldes, at dette antistof dels virker meget hurtigt og er i stand at øge levetiden meget markant for en undergruppe af patienter. Darzalex sælges af Johnson&Johnson, og Genmab får en royalty af det globale salg.
Der blev også præsenteret nye data for Roches produkt Gazyva, som er en forbedret udgave af Rituxan til behandling af den udbredte lymfekræft, som hedder ’follicular lymphoma’. Gazyva viste allerede i 2013, at det var bedre end Rituxan inden for ’chronic lymphocytic leukemia’.
Der er dog altid risici forbundet med at investere i aktier, og min subjektive vurdering er ingen garanti. Medicinalselskabers forskning og pipeline-produkter er altid forbundet med en høj grad af usikkerhed og dermed også risiko for investorerne.

Læs også artiklen FREMTIDENS BEHANDLING AF CANCER i vores nye Investorview-magasin. I artiklen gennemgår vi udviklingen inden for kræftbehandling – og beskriver hvad det giver af muligheder som investor.


Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du foretager en investeringsbeslutning.


 

Kommentarer