• OMX Copenhagen 20 CAP 1.164,82 0,23%
  • OMX Helsinki 25 3.957,70 0,29%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.583,85 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 762,07 -0,06%
  • OMX Nordic 40 1.603,84 -0,10%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.545,25 -0,11% +9,27%
CAC 40 5.236,11 +0,13% +7,69%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.583,85 +0,07% +4,39%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.164,82 +0,23% +14,24%
OMX Helsinki 25 3.957,70 +0,29% +7,54%
OSEBX Benchmark Index 762,07 -0,06% +11,43%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44126 -0,00% +0,007
SEK/DKK 0,78039 -0,22% +0,004
NOK/DKK 0,79590 +0,04% -0,029
USD/DKK 6,21139 -0,35% -0,837
GBP/DKK 8,40389 -0,06% -0,288
CHF/DKK 6,44957 -0,40% -0,481
JPY/DKK 0,05574 -0,21% -0,005
Olieprisen kan gå yderligere usikkerhed i møde op til det amerikanske centralbankmøde. Her ses olie- og gasarbejdere i Irak. Foto: Scanpix

Analytiker: Derfor falder olieprisen

Af Mette Kronholm Frænde
Publiceret

Olieprisen kan gå yderligere nervøsitet i møde op til centralbankmødet i USA i næste uge.

En forholdsvis stabil periode er blevet afløst af svækkelse for olieprisen. Nervøsitet kan også blive dagsordenen for olieprisen i næste uge, hvor den amerikanske centralbank skal træffe en vigtig rentebeslutning, og i tiden som følger. Samtidig kan svækkelsen puste liv i forhåbningerne om en forlænget aftale om produktionsnedskæringer fra OPEC i maj.

Her svarer senior analytiker i Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen, på fem aktuelle spørgsmål om den seneste tids udvikling i olieprisen.

1. Hvorfor har olieprisen været under pres den seneste tid?
”Råvaremarkedet har generelt været under pres på det seneste, fordi forventningerne til den næste renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Fed, har ændret sig. Markedet forventer nu, at centralbanken hæver renten allerede i næste uge i modsætning til tidligere, hvor det generelt var ventet, at den næste renteforhøjelse først skulle komme til sommer. Den ændrede forventning har blandt andet styrket dollaren, og når dollaren styrkes, rammer det blandt andet olieprisen. Det sker fordi olien handles i dollar, og det derved bliver dyrere at købe olie for lande uden for USA. Samme billede så vi i 2014, i 2015 og i 2016, hvor der også pludselig var en ændring i markedets forventning til, hvornår centralbanken ville stramme pengepolitikken, og hvor råvaremarkedet så bliver taget lidt på sengen.

I tillæg har en række spekulative investorer i en periode købt olie i forventning om, at olieprisen skulle stige, fordi OPEC i november sidste år indgik en aftale om at skære i produktionen. Mange af de investorer er i løbet af de sidste par uger blevet usikre på deres positioner og har solgt fra i takt med, at forventningen til en renteforhøjelse i næste uge er steget markant og i takt med, at dollaren er steget. Også det har lagt pres på olieprisen.”

2. Hvordan har olieprisen udviklet sig på det seneste?
”Olieprisen er nu på det laveste niveau, siden OPEC indgik aftalen om at skære i produktionen den 30. november sidste år. Dagen efter aftalen blev indgået, steg olieprisen til omkring 55 dollar per tønde, mens den dagen inden lå omkring 46 dollar per tønde.”

3. Hvordan vurderer du, at olieprisen vil udvikle sig op til Fed’s rentemøde?
”Vi vil nok fortsætte med at se et nervøst oliemarked op til mødet, altså indtil vi får en klar udmelding om, hvad der skal ske med renten. Det er også muligt, at oliemarkedet vil være nervøst lige efter, fordi investorerne venter på indikationer om, hvad vi kan forvente, at der vil ske med renten resten af året. Vi vurderer, at vi godt kan komme til at se lidt yderligere pres på olieprisen, indtil markedet har mere klarhed om den amerikanske rente fremadrettet. Derefter vil vi få at se, om det var et berettiget prisfald, eller om det har været overgjort.”

4. Ændrer den seneste tids fald i olieprisen jeres forventning til olieprisen i år?
”Nej, det gør det ikke. Vi holder fast i vores forventning om, at olieprisen i slutningen af året vil ligge højere end i dag.”

5. Vil den seneste tids fald i olieprisen påvirke OPEC-aftalen?
”Svækkelsen af olieprisen kan resultere i, at OPEC får større incitament til at forlænge aftalen, fordi olieprisen nu ligger under det niveau, som vi havde lige inden aftalen blev vedtaget. Hvis den falder yderligere, er det muligt, at OPEC ser større behov for at forlænge aftalen eller endda gå ind og skære yderligere i produktionen. Så vi holder øje med den svækkede oliepris over de kommende måneder frem til maj, hvor OPEC holder møde om aftalen.”

Kommentarer