• OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 0,36%
  • OMX Helsinki 25 4.075,78 0,56%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 0,81%
  • OSEBX Benchmark Index 792,19 0,60%
  • OMX Nordic 40 1.652,43 0,76%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 13.046,44 +0,43% +13,63%
CAC 40 5.382,24 +0,26% +10,69%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 +0,81% +9,44%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 +0,36% +16,10%
OMX Helsinki 25 4.075,78 +0,56% +10,75%
OSEBX Benchmark Index 792,19 +0,60% +15,84%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44376 +0,00% +0,009
SEK/DKK 0,77331 +0,12% -0,003
NOK/DKK 0,79014 -0,03% -0,035
USD/DKK 6,30543 +0,26% -0,743
GBP/DKK 8,27931 +0,07% -0,413
CHF/DKK 6,43012 -0,22% -0,501
JPY/DKK 0,05564 -0,41% -0,005

Chefstrategens 6 svar om det tyske valg

Af Esben Sylvest
Publiceret

Hvad er på spil ved det tyske valg, og hvordan kan det påvirke de finansielle markeder?

Når tyskerne søndag den 24. september går til valg, kan Angela Merkel sikre sig sin fjerde periode som tysk kansler. Et valg i Europas største økonomi er pr. definition en vigtig begivenhed, og Danske Banks chefstrateg Tine Choi svarer her på en række centrale spørgsmål om valget:

1. Hvad er på spil ved det tyske valg?
”Først og fremmest vil jeg understrege, hvad der ikke er på spil – nemlig EU og eurosamarbejdet. Både Angela Merkel og hendes største konkurrent Martin Schultz er fortalere for et tæt europæiske samarbejde, og dermed står valget i stærk kontrast til det franske valg, som i høj grad var et spørgsmål om for eller imod Europa. I Tyskland er det temaer som fx immigration, flygtningepolitik, forsvarsbudget og skat, der står højt på agendaen. Det populistiske parti Alternative für Deutschland, som vil trække Tyskland ud af euroen, ser ikke ud til at få indflydelse.”

2. Hvad forventer Danske Bank af valget?
”Vi forventer, at Angela Merkel fortsat er Tysklands kansler, når valget er overstået. Det tyder alle meningsmålinger på, og hun har blandt andet medvind fra en solid tysk økonomi med meget lav arbejdsløshed.

Vi forventer derfor større spænding om, hvilken koalition af partier Merkel potentielt ender med at stå i spidsen for. Et sandsynligt scenarie er en koalition med midterpartierne FDP og De Grønne, men det kan også blive en bred koalition henover midten med Schultz og hans socialdemokratiske parti SPD, som vi har set de seneste 4 år.”

3. Hvordan kan valget påvirke aktiemarkedet?
”På kort sigt forventer vi en begrænset markedsreaktion, da det som nævnt ikke er et valg for eller imod EU og euroen. På længere sigt kan det tyske valg få indflydelse på aktiemarkedet. En koalition med det liberale parti FDP kan løfte europæiske aktier med tyske aktier som lokomotiv. FDP går blandt andet ind for et styrket EU samt en lempelig finanspolitik, der kan være med til at støtte væksten i Tyskland, og det vil være positivt set med investorøjne.

Vi fastholder vores overvægt i aktier med fokus på europæiske aktier, der nyder godt at en attraktiv cocktail af lav inflation, lave renter og pæn vækst. Når det tyske valg er overstået, forventer vi, at der igen vil komme fokus på den fundamentale økonomiske udvikling, som er inde i god gænge i Europa.”

4. Hvordan kan valget påvirke renterne?
”Vi forventer ingen påvirkning på renten.”

5. Hvad betyder valget for EU og euroen?
”Vi forventer, at vi efter valget står med et styrket europæisk lederskab i Tyskland. Merkel og den franske præsident Macron – populært betegnet M&M – er set i lyset af Brexit klar til at presse på for et styrket EU-samarbejde.

M&M er fast besluttet på, at Brexit ikke skal optage al energien. Fokus skal være på de lande, der vil den europæiske union. M&M har i den seneste periode talt om at skabe en fælles europæisk finans- og økonomiminister, hvilket kan betyde, at Europa vil blive set på som en mere sammentømret enhed.

Et styrket EU-samarbejde i forlængelse af det tyske valg kan potentielt bidrage til at styrke euroen – og dermed den danske krone – yderligere over for dollar. I forvejen har vi allerede oplevet en meget stor eurostyrkelse i år.”

6. Hvor lurer den næste politiske usikkerhed i horisonten?
”Når det tyske valg er overstået, vil det politiske fokus i Europa flytte sig til det italienske valg, som vil finde sted i første halvår af 2018. Det kan potentielt ryste markederne og svække euroen, hvis det EU-fjendtlige parti Femstjernebevægelsen står med magten efter valget. Aktuelt ligger partiet rigtig godt i meningsmålingerne.”
 

Kommentarer