• OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 0,36%
  • OMX Helsinki 25 4.075,78 0,56%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 0,81%
  • OSEBX Benchmark Index 792,19 0,60%
  • OMX Nordic 40 1.652,43 0,76%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 13.046,44 +0,43% +13,63%
CAC 40 5.382,24 +0,26% +10,69%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 +0,81% +9,44%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 +0,36% +16,10%
OMX Helsinki 25 4.075,78 +0,56% +10,75%
OSEBX Benchmark Index 792,19 +0,60% +15,84%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44376 +0,00% +0,009
SEK/DKK 0,77331 +0,12% -0,003
NOK/DKK 0,79014 -0,03% -0,035
USD/DKK 6,30543 +0,26% -0,743
GBP/DKK 8,27931 +0,07% -0,413
CHF/DKK 6,43012 -0,22% -0,501
JPY/DKK 0,05564 -0,41% -0,005
Blogs > Tine Choi

Comeback til globalisering lover godt for aktier

Publiceret
Opinion Author

Tine Choi

Chefstrateg i Danske Bank med hovedansvar for at fastsætte og formidle Danske Banks syn på de finansielle markeder.

Danske Bank

Chefstrateg Tine Choi: Global handel er på vej op i gear og bekræfter vores tro på aktier.

Da Roger Federer i år vandt Wimbledon for 8. gang, havde materialerne i tennisboldene fra Slazenger tilbagelagt omkring 80.000 kilometer gennem 11 lande og 4 kontinenter, før Roger Federer kunne sende sine hårde vinderslag over nettet i London.

Ulden i de gullige, lodne bolde var sendt fra New Zealand og gummiet fra Malaysia, mens andre materialer kom fra lande som USA, Kina, Grækenland og Storbritannien – og den endelige produktion af boldene fandt sted på Bataan-halvøen på Filippinerne.

Hvor boldene tidligere blev produceret på den lokale fabrik i Barnsley, bliver de i dag fragtet halvdelen af Jorden rundt, for det er billigere. Det er global handel i en nøddeskal, og efter en årrække med udfordringer en den globale handel nu ved at komme op i omdrejninger igen.

Tilbageslag og snegletempo
I 2008-2009 medførte finanskrisen ellers et massivt tilbageslag for global handel, og siden har handlen haft svært ved at nå fordums vækstrater. Hvor volumen i den globale handel fra 1992 til 2007 steg med 7 pct. om året i gennemsnit, var tallet blot 2,3 pct. for perioden 2011 til 2016, hvilket er lavere end den globale økonomiske vækst i samme periode.

Skeptikerne talte om, at globaliseringen havde toppet, og skepsissen fik yderligere næring af briternes Brexit-afstemning og valget af Donald Trump i USA i 2016. Den nye amerikanske præsident talte med store ord om potentielle handelsrestriktioner for at beskytte de amerikanske virksomheder mod unfair konkurrence fra lande som Mexico og Kina, og på sin fjerde dag som præsident trak Donald Trump USA ud af den højt anlagte TPP-handelsaftale mellem 12 lande omkring Stillehavet. De store britiske og amerikanske økonomier begyndte tilsyneladende at lukke sig om sig selv.

Handel trodser Brexit og Trump
Men på trods af Brexit og Donald Trump har den globale handel vist sig sejlivet. De seneste data fra CBP World Trade Monitor viser, at volumen i den globale handel fra maj 2016 til maj 2017 steg med 5,9 pct. – den højeste 12-måneders stigning siden 2011. Tallet kan svinge en del fra måned til måned, men trenden peger klart opad i 2017.

Det nuværende, globale økonomiske opsving har givet fornyet næring til globaliseringen, der også nyder godt af årets markante fald i dollarkursen. En betydelig andel af global handel afregnes i dollar, og dermed kan en billigere dollar sætte ekstra skub i den grænseoverskridende handel.

Fortsætter uden USA
Udviklingen har også vist, at andre lande ikke nødvendigvis lader sig bremse af, at USA har stillet sig på sidelinjen. I Stillehavsregionen arbejder de tilbageværende lande i TPP-aftalen videre mod en endelige handelsaftale uden USA, og på vores breddegrader indgik EU tidligere i år en stor frihandelsaftale om landbrugsvarer og biler med Japan. Fra World Trade Organization lyder det, at de trods den meget snak om handelsrestriktioner ikke har registreret nogen væsentlig stigning i handelsrestriktioner på tværs af den globale økonomi i år.

Samtidig er store virksomheder kreative og opportunistiske, og fremtidens vindere vil fortsat være dem, der udnytter globaliseringens muligheder til at styrke konkurrenceevnen og nå ud til et globalt marked.

Ser positivt på aktier
Set med investorøjne er det positivt med væksten i global handel. Den bekræfter det globale økonomiske opsving, som vi i øjeblikket befinder os i, og som virksomhederne nyder godt af. De finansielle markeder er begunstiget af pæn økonomisk vækst og lav inflation, og vi forventer, at den positive økonomiske udvikling vil vare ved i de kommende kvartaler. Derfor har vi aktuelt en moderat overvægt i aktier og en tilsvarende undervægt i obligationer.
 

Kommentarer