• OMX Copenhagen 20 CAP 1.147,72 Lukket
  • OMX Helsinki 25 4.037,78 Lukket
  • OMX Stockholm 30 Index 1.635,77 Lukket
  • OSEBX Benchmark Index 718,74 Lukket
  • OMX Nordic 40 1.608,54 Lukket

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.602,18 Lukket +9,76%
CAC 40 5.336,64 Lukket +9,76%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.635,77 Lukket +7,82%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.147,72 Lukket +12,56%
OMX Helsinki 25 4.037,78 Lukket +9,72%
OSEBX Benchmark Index 718,74 Lukket +5,10%

Realtid +15 min.

Valuta

- - - - - - -
Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44205+0,008
SEK/DKK 0,76630-0,010
NOK/DKK 0,79345-0,032
USD/DKK 6,66164-0,387
GBP/DKK 8,52385-0,168
CHF/DKK 6,83385-0,097
JPY/DKK 0,05981-0,001
Den stigende kontante opsparing kan blandt andet skyldes ønsket om en større økonomisk buffer eller frygt for fremtidige kursfald på de finansielle markeder, men begejstringen for kontanter kan på sigt blive en dyr fornøjelse.

Danskerne ophober dyre kontanter i banken

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen
Publiceret

Selv om renten på indlån i banken er helt i bund, har danske husholdninger stadig store beløb stående kontant i banken.

Danskerne er glade for kontanter. Selvom renten på indlånskonti i bankerne er faldet i de senere år og i dag sjældent løfter sig nævneværdigt over nul procent, er danskernes kontante indeståender støt stigende. Tal fra Danmarks Nationalbank viser, at de danske husholdninger i slutningen af 2015 havde placeret 841,9 milliarder kroner på indlånskonti i de danske banker – 284,5 milliarder mere end for 10 år siden. Det svarer til en opsparing på 185.400 kroner i banken per voksen dansker over 18 år. Og erfaringsmæssigt er der mange private opsparere, der har langt større kontante beløb i banken.
 
“Den stigende kontante opsparing kan blandt andet skyldes ønsket om en større økonomisk buffer eller frygt for fremtidige kursfald på de finansielle markeder, men begejstringen for kontanter kan på sigt blive en dyr fornøjelse,” lyder det fra Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank.
 
Der er ifølge Lars Skovgaard Andersen to grunde til, at det på længere sigt er en dårlig forretning med for mange kontanter på bankkontoen.
 
Den første årsag er, at selv om inflationen er lav, kan den udhule værdien af en kontant opsparing i banken en lille smule år for år – og i bedste fald bevarer formuen kun lige sin købekraft.
 
“Men én ting er, at inflationen tærer lidt på formuen. Det er måske til at leve med for den forsigtige opsparer. Noget andet er den forsømte mulighed for at investere pengene til et fornuftigt afkast, og det kan på sigt ramme formuen langt hårdere, da den dermed ikke vokser i det omfang, den potentielt kunne. Med en rente i banken på fx 0,25 pct. skal der kun et beskedent afkast til fra en investering i aktier og obligationer, før det er en bedre forretning end indlån i banken,” siger Lars Skovgaard Andersen.
 
Kan gå glip af pæne afkast
De fremtidige afkast fra aktier og obligationer er i sagens natur umulige at spå om, men ifølge Lars Skovgaard Andersen er pensionsbranchens såkaldte samfundsforudsætninger et godt udgangspunkt. Her kalkulerer pensionsbranchen fra 2016 til 2019 med et langsigtet årligt aktieafkast på 5,5 pct. og et årligt obligationsafkast på 2,5 pct.
 
Vælger man en forsigtig strategi med 70 pct. obligationer og 30 pct. aktier, er der således udsigt til et forventet årligt afkast på 3,4 pct. i gennemsnit før omkostninger, og set over en 10-årig periode vil en kontant opsparing på fx 500.000 kroner i så fald vokse til 698.514 kroner.
 
“Lader man modsat pengene stå på en bankkonto til 0,25 pct. i rente, vokser de 500.000 kroner blot til 512.642 kroner i løbet af de 10 år. Så her vil der altså stå 185.872 kroner færre på kontoen efter 10 år før skat og omkostninger,” siger investeringsstrategen.
 
Men ingenting er gratis, som Lars Skovgaard Andersen påpeger. Som investor i aktier og obligationer løber man en højere risiko end ved kontant opsparing i banken, og det skal man have med i sine overvejelser. En investering i aktier og obligationer giver løbende udsving i værdien af formuen, og hvis man forventer at skulle bruge hele eller dele af sin kontante opsparing inden for de kommende par år, er det derfor oplagt at lade disse penge stå kontant – og at investere det overskydende beløb.
 
Lars Skovgaard Andersen peger imidlertid på, at mange opsparere har en tendens til at tro, at de vil få brug for deres opsparing, før det reelt viser sig at være tilfældet. Derfor ender de med at have store kontantbeløb stående på bankkontoen i årevis.
 
Andre opsparere overvurderer, hvor stor en kontant buffer de egentlig har behov for i dagligdagen. Det er blandt andet disse grupper af opsparere, der med fordel kan overveje at investere hele eller en del af deres opsparing.
 
Private investorer venter for længe
Samtidig viser erfaringen, at mange private investorer bliver ved med at udskyde deres investeringer, fordi de venter på det helt rigtige tidspunkt at investere på. Men det perfekte tidspunkt for en investering indtræffer reelt aldrig. Ingen ved, hvornår aktierne eller obligationerne topper eller har ramt bunden, og i mellemtiden går opsparere potentielt glip af gode afkast af deres formue – nogle gange ikke blot i månedsvis, men i årevis.
 
I stedet bør man som langsigtet investor erkende, at det er af mindre betydning, om aktierne aktuelt ligger nogle procent højere eller lavere end sidste måned eller for et år siden. I det store billede er det vigtigere at træffe den rigtige investeringsbeslutning, at handle på den – og at holde fast!
 
“En klassisk faldgrube blandt private investorer er nemlig en stædig tro på, at de er i stand til at købe på bunden og sælge på toppen. Dermed ender de ofte med at foretage en lang række køb og salg af aktier og obligationer i forsøget på at time markedet, men det er en risikabel disciplin, der hurtigt kan give bagslag,” advarer Lars Skovgaard Andersen.
 
Køber på toppen og sælger på bunden
I praksis er det ekstremt svært at spå om markedsudviklingen på kort sigt. Og forsøger man på det, er det intet særsyn, at investorer i stedet ender med at købe på toppen drevet af begejstring over stigende kurser – og sælge på bunden grebet af frygt under nedture på aktiemarkedet. Dermed ender de med at få del i nedturene i stedet for opturene, og et simpelt regnestykke illustrerer, hvor meget det kan betyde for afkastet på længere sigt.
 
Hvor MSCI’s indeks med danske aktier de seneste 45 år har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 13,8 pct. inklusive udbytter, ville man som investor have fået 10,4 pct. i gennemsnitligt årligt afkast, hvis man var gået glip af de bedste 10 måneder på aktiemarkedet i denne periode. Opgjort som procentsatser ser renteforskellen måske ikke så stor ud, men med renters renteeffekten bliver forskellen meget markant på længere sigt. Hvor 100 kroner i løbet af 45 år vokser til 8.582 kroner før skat ved et årligt afkast på 10,4 pct., vil de 100 kroner vokse til 33.605 kroner ved et årligt afkast på 13,8 pct.
 
Nøglen til den optimale investering
Alt i alt er der således gode argumenter for at investere sin opsparing, hvis man har en tidshorisont, der rækker mere end tre år ud i fremtiden. Lars Skovgaard Andersen peger i den forbindelse på, at de fleste private investorer som hovedregel er bedst tjent med at holde fast i deres investeringer i stedet for løbende at købe og sælge. Det giver blot en unødig risiko.
 
“Men den endelige strategi og porteføljesammensætning afhænger af den enkelte investors investeringsprofil – herunder risikovillighed, tabsevne og tidshorisont. Inden en eventuel investering bør man derfor altid tage en snak med sin investeringsrådgiver. Man skal selvfølgelig også være bevidst om, at en investering kan give et negativt afkast, så formuen bliver reduceret i stedet for at blive forøget,” lyder det fra Lars Skovgaard Andersen.

Den vigtige tommelfingerregel

Som tommelfingerregel gælder det, at jo længere tidshorisont, jo højere aktieandel bør man som udgangspunkt have i sin portefølje – og jo færre obligationer. Historisk set har aktier nemlig givet det højeste afkast, men aktier giver samtidig større løbende udsving end obligationer. Med en længere tidshorisont betyder de periodiske udsving imidlertid mindre, da udsvingene her kan nå at udjævne sig. Med en kort horisont er der til gengæld betragtelig risiko for et negativt afkast.

Et eksempel med danske aktier viser betydningen af tidshorisonten i forhold til aktier. Vi har set på udviklingen på det danske aktiemarked (MSCI Denmark) de seneste 45 år for to typer investorer: en investor med en tidshorisont på 2 år og en investor med en tidshorisont på 10 år. Udgangspunktet er hele kalenderår.

Kort tidshorisont på 2 år
I løbet af de 45 år har der været 11 perioder på 2 år, som har givet et negativt afkast, ud af i alt 44 mulige. Den værste periode på 2 år har givet et gennemsnitligt årligt afkast på minus 20,6 pct. (2007-2008).

Lang tidshorisont på 10 år
Til sammenligning har der ikke været en eneste af de 36 mulige 10-års-perioder, der har givet et negativt afkast. Her har den værste periode på 10 år givet et gennemsnitligt årligt afkast på 5,0 pct. (1999-2008).
 

Kommentarer