• OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 0,14%
  • OMX Helsinki 25 3.955,13 0,22%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05%
  • OMX Nordic 40 1.603,10 -0,15%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.539,67 -0,16% +9,22%
CAC 40 5.232,90 +0,07% +7,62%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 +0,07% +4,39%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 +0,14% +14,14%
OMX Helsinki 25 3.955,13 +0,22% +7,47%
OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05% +11,44%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44126 -0,00% +0,007
SEK/DKK 0,78039 -0,22% +0,004
NOK/DKK 0,79590 +0,04% -0,029
USD/DKK 6,21139 -0,35% -0,837
GBP/DKK 8,40389 -0,06% -0,288
CHF/DKK 6,44957 -0,40% -0,481
JPY/DKK 0,05574 -0,21% -0,005
Blogs > Lars Skovgaard Andersen

Gå på jagt efter digitaliseringens afledte vindere

Publiceret
Opinion Author

Lars Skovgaard Andersen

Seniorstrateg i Danske Bank. Overvåger og analyserer løbende udviklingen i de finansielle markeder med fokus på både kortsigtede og langsigtede trends og tendenser.

Danske Bank

Seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen ser investeringsmuligheder i afledte effekter af ny teknologi.

I begyndelsen er nye teknologier ofte forbeholdt de få, men med tiden bliver de bredt ud og fører et væld af afledte forretningsmuligheder med sig, og som investor er de afledte forretningsmuligheder mindst lige så interessante.

Lad os tage bilen som historisk eksempel: Den tyske ingeniør Carl Benz patenterede i 1886 den første motoriserede bil, Benz Patent-Motorwagen, og i begyndelsen var det en kuriøs, trehjulet konstruktion, som de færreste så som en seriøs trussel mod en flot og velkørende hestevogn. Siden greb den motoriserede dille om sig, men længe forblev bilen en luksusvare forbeholdt de få.

Bilen førte til nye shoppingvaner
I dag er bilen allemandseje i store dele af verden, og udviklingen fra luksus til allemandseje har fx i tidens løb haft store afledte effekter på vores adfærd som forbrugere. Fra midten af 1900-tallet begyndte store shopping malls og supermarkeder at poppe op – først i USA og siden i Danmark – placeret i forstæder langt fra downtown. Nu var afstand pludselig ikke den store hindring mere, men til gengæld begyndte lukkedøden at ramme mange af de lokale dagligvarebutikker, hvor vi tidligere handlede. Deres udvalg var for småt, og deres priser for høje.

Bilen har således skabt nye forretningsmodeller og beseglet skæbnen for andre. På den måde er der altid både vindere og tabere. Nye teknologier spreder ringe i vandet, når de rammer overfladen, men suger samtidig nogle af de eksisterende aktører med sig i dybet. Og set med investorøjne kan de afledte effekter faktisk hurtigt blive mere interessante end selve kerneproduktet – i dette eksempel bilen, hvor den traditionelle bilindustri i øjeblikket er stærkt udfordret af elbiler og delebiler, og hvor der kan være en betydelig usikkerhed forbundet med en investering.

Fortiden gentager sig – blot hurtigere
I disse år gentager det historiske mønster med bilen sig inden for it-teknologien, men blot i et langt højere tempo. I forhold til bilen er forbrugernes omkostninger ved at få ny teknologi meget lavere, og dermed vil de afledte effekter også slå hurtigere igennem. Og selvfølgelig er det som investor vigtigt at kunne spotte den overordnede udvikling, men det er ofte i de afledte undertemaer, at man kan være dygtig eller heldig og finde interessante investeringsmuligheder, før alle andre investorer har fået øjnene op for dem.

Lad os tage et eksempel: Internettet har revolutioneret vores adgang til information, og i dag har de fleste nettet lige ved hånden i form af deres smartphone eller iPad. Lad os her kalde nettet for kerneproduktet. En afledt effekt af nettet er blandt andet en ny dramatisk ændring af vores forbrugeradfærd, hvor vi køber mere og mere over nettet (og gør livet endnu sværere for de små lokale butikker).

Nethandelsgiganten Amazon er således en afledt effekt af nettet, selv om det i dag vil være synd at kalde nethandel og Amazon et overset undertema. Men engang var selv Amazon et mindre og eksotisk foretagende, som nogle modige investorer skød penge i.

Pap kan blive internettets vinder …
Ofte er det ikke blot den afledte effekt, der er interessant med investorøjne, men også den anden afledte effekt. Dvs. den afledte effekt af den afledte effekt. Denne anden afledte effekt kan være sværere at tænke sig til og gemmer sig af og til de mest overraskende steder – lad mig give et eksempel: Jo mere vi handler på nettet, jo flere varer skal sendes rundt i verden, og jo mere pap skal bruges til at emballere vores varer. Hvem skulle forestille sig, at producenter af papemballage potentielt kan blive en af internettets vindere?

Kommentarer