• OMX Copenhagen 20 CAP 1.164,82 0,23%
  • OMX Helsinki 25 3.957,70 0,29%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.583,85 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 762,07 -0,06%
  • OMX Nordic 40 1.603,84 -0,10%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.545,25 -0,11% +9,27%
CAC 40 5.236,11 +0,13% +7,69%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.583,85 +0,07% +4,39%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.164,82 +0,23% +14,24%
OMX Helsinki 25 3.957,70 +0,29% +7,54%
OSEBX Benchmark Index 762,07 -0,06% +11,43%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44124 -0,00% +0,007
SEK/DKK 0,78012 -0,25% +0,003
NOK/DKK 0,79631 +0,09% -0,029
USD/DKK 6,20879 -0,39% -0,840
GBP/DKK 8,38914 -0,24% -0,303
CHF/DKK 6,45313 -0,35% -0,478
JPY/DKK 0,05578 -0,14% -0,005
I Kina kan man flere steder veksle 24 timer i døgnet. Den kinesiske møntfod, yuan, er blevet svækket med 7,11 pct. over for dollaren, siden at den kinesiske centralbank gjorde valutaen flydende over for dollar i augst 2015. Foto:Scanpix

Kina vil tæmme valutaen

Af Søren Rathlou Top
Publiceret

Den kinesiske centralbank vil intervenere i valutamarkedet for at mindske risikoen for ny, stor kapitalflugt.

Det britiske pund er ikke den eneste valuta, der er blevet svækket over for andre valutaer. Det samme gør sig gældende for den kinesiske yuan. Men i modsætning til pundets hurtige nedtur på 9,54 pct. over for dollar som konsekvens af Brexit, har den kinesiske møntfods svækkelse på 7,11 pct. over for dollar, siden valutaen blev flydende i august 2015, fundet sted i et langsomt og gradvist tempo. Det får nu den kinesiske centralbank, The People’s Bank of China, på banen.

Centralbanken har tilkendegivet, at man vil intervenere i valutamarkedet for at bremse svækkelsen af yuannen, fordi den seneste tids svækkelse øger risikoen for, at investorer vil trække deres penge ud af Kina. En lignende kapitalflugt fra verdens næststørste økonomi fandt sted både i fjor og senest i januar, hvilket blandt andet resulterede i kursfald på globale aktier over en bred kam. Når en centralbank intervenerer for at styrke sin valuta, kan den købe op i sin egen valuta og sælge udenlandske valutaer.

”Vi kan se på de kinesiske valutareservetal, at der tilsyneladende ikke har fundet nogen nævneværdig kapitalflugt sted, men hvis centralbanken ikke besluttede at intervenere og lade valutaen blive gradvist svækket i en form for ”skygge-devaluering,” kunne det forstærke den aktuelle uro, der præger de finansielle markeder på bagsiden af Brexit,” siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank Markets, og fortsætter:

”Vi har dog hele tiden forventet, at den kinesiske valuta ville blive svækket over for dollar og euro. Det skyldes, at presset på Kinas økonomi fortsat vokser, ligesom virksomhedernes gæld er høj og vokser.”

Skal valutaen være flydende eller stabil?
De ledende medlemmer af People’s Bank of China er i et dilemma. Man har tidligere kommunikeret, at valutaen skal være flydende, således at værdien bliver bestemt af de internationale valutamarkeder, men omvendt har man også tilkendegivet, at valutaen skal have en stabil udvikling over for andre valutaer.

”Yuannen er allerede blevet svækket i forhold til ligevægtsniveauet fra midten af sidste år. Derfor bliver det sværere og sværere at argumentere for, at den forsat er stabil, desto mere den bliver svækket. Men hvis man lader markedet diktere udviklingen, risikerer centralbanken at miste troværdighed i forhold til ønsket om at have en stabil valuta,” siger Allan von Mehren.

Mulig usikkerhedsfaktor
Da den kinesiske centralbank i august 2015 uventet devaluerede valutaen, forlod omkring 1.000 milliarder dollar Kina.

”Selvom det er positivt, at People’s Bank of China har intention om at reagere, bliver det alligevel vigtigt at holde øje med Kinas tal for valutareserven, fordi en fornyet kapitalflugt kan risikere at blive endnu en usikkerhedsfaktor i et uroligt marked,” siger Allan von Mehren.

Kommentarer