• OMX Copenhagen 20 CAP 1.155,67 Lukket
  • OMX Helsinki 25 3.932,61 Lukket
  • OMX Stockholm 30 Index 1.566,88 Lukket
  • OSEBX Benchmark Index 723,05 Lukket
  • OMX Nordic 40 1.574,61 Lukket

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.208,95 Lukket +6,34%
CAC 40 5.127,70 Lukket +5,46%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.566,88 Lukket +3,27%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.155,67 Lukket +13,34%
OMX Helsinki 25 3.932,61 Lukket +6,86%
OSEBX Benchmark Index 723,05 Lukket +5,73%

Realtid +15 min.

Valuta

- - - - - - -
Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43570+0,001
SEK/DKK 0,77695+0,000
NOK/DKK 0,79685-0,028
USD/DKK 6,39028-0,658
GBP/DKK 8,32305-0,369
CHF/DKK 6,75305-0,178
JPY/DKK 0,05747-0,003
Den kinesiske præsident Xi Jinping, her netop ankommet til G20-topmødet i Hamburg, skal håndtere store udfordringer med eksplosiv kinesisk kreditvækst og økonomiske reformer. Det kan potentielt føre til udsving på de finansielle markeder.

Kineserne skal punktere boblen uden at larme

Af Esben Sylvest
Publiceret

Chefstrateg Tine Choi: Kreditboble og reformer i Kina kan potentielt give uro på de finansielle markeder.

I 2017 har vi oplevet et globalt økonomisk opsving, og Danske Banks chefstrateg Tine Choi forventer, at væksten fortsat vil holde sig på et fornuftigt niveau resten af 2017 og i 2018. Samtidig er der endnu ikke tegn på stigende inflationspres, og alt i alt giver det ifølge Tine Choi grobund for fortsatte stigninger på aktiemarkedet.

Men fremtiden er ikke uden udfordringer, og en eksplosiv kreditvækst i Kina udgør aktuelt en af de største makroøkonomiske risici, der potentielt kan give uro på de finansielle markeder.

”I begyndelsen af 2006 udgjorde den private kinesiske sektors gæld 120 pct. af det kinesiske BNP, ved seneste opgørelse var dette tal steget til 211 pct.,” fortæller Tine Choi.

Omtrent en fjerdedel af gælden er lån fra det såkaldte skyggebankvæsen, som er virksomheder, der ikke er underlagt samme regulering som bankerne, og det er ikke en sund udvikling. Tine Choi forventer, at indsat­sen for at sivepunktere den kinesiske kreditboble vil blive intensiveret, så den ikke pludselig brister med et kæmpe knald, men det er en risikofyldt opgave.

”Især udlån fra skyggebankvæsenet er eksplo­deret, og frygten er, at det kan få store, negative konsekvenser for de finansielle markeder i Kina, hvis regeringen slår ned på denne type kreditgivning, fordi mange virksomheder bruger lånene til at investere på finansmarkederne,” siger Tine Choi.

Reformer af zombie-virksomheder
Samtidig er der udsigt til kinesiske reformer, som yderligere kan påvirke den kinesiske økonomi.

”Til november skal landet have nye medlemmer af politbureauets magt­fulde stående komité, som udgør det kinesiske kommunistpartis topledelse. Det kan meget vel føre til et øget fo­kus på reformer, og på kort sigt kan det lægge pres på væksten,” forklarer Tine Choi.

Ifølge chefstrategen kan det fx være reformer af statsejede zom­bie-virksomheder, der holdes kunstigt i live af offentlige midler, ikke mindst i råvaresektoren. Eller endnu mere fokus på at bevæge økonomien væk fra at være investerings- og eksportdrevet til i stedet at være drevet af husholdningernes efterspørgsel.

Vækstfald kan forskrække investorer
Efterhånden har internationale investorer dog lært at leve med, at den økonomiske vækst er på vej ned i Kina. Landet er blevet mere modent, og det er en helt naturlig udvikling for et emer­ging market-land, at væksten aftager i takt med, at landet bevæger sig op ad udviklingsstigen.

”Ikke desto mindre kan en nedgang i væksten, der foregår hurtigere end forventet – eller blot frygten for dette – udløse bekymring blandt investorer. Det erfarede vi i sommeren 2015 og i begyndelsen af 2016, da aktiekurserne oplevede store globale fald, der blandt andet var udløst af bekymring om den kinesiske vækst,” siger hun.
 
Frem til den nye ledelse er på plads i november, er Tine Choi dog mindre bekymret. Hun vurderer, at den kinesiske regering vil gøre alt for ikke at skabe unødig uro inden da, og at den om nødvendigt står parat med økonomisk stimulans, hvis den kinesiske økonomi får behov for det.

Artiklen om Kina er en del af det nye Quarterly View fra Tine Choi om muligheder og trusler som investor i 3. kvartal. Læs hele Quarterly View her.
 

Kommentarer