• OMX Copenhagen 20 CAP 1.155,67 Lukket
  • OMX Helsinki 25 3.932,61 Lukket
  • OMX Stockholm 30 Index 1.566,88 Lukket
  • OSEBX Benchmark Index 723,05 Lukket
  • OMX Nordic 40 1.574,61 Lukket

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.208,95 Lukket +6,34%
CAC 40 5.127,70 Lukket +5,46%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.566,88 Lukket +3,27%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.155,67 Lukket +13,34%
OMX Helsinki 25 3.932,61 Lukket +6,86%
OSEBX Benchmark Index 723,05 Lukket +5,73%

Realtid +15 min.

Valuta

- - - - - - -
Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43570+0,001
SEK/DKK 0,77695+0,000
NOK/DKK 0,79685-0,028
USD/DKK 6,39028-0,658
GBP/DKK 8,32305-0,369
CHF/DKK 6,75305-0,178
JPY/DKK 0,05747-0,003
Seniorporteføljerådgiver Peter Rothausen  

Målet er et positivt afkast, selv når aktierne falder

Af Anne Louise Houmann
Publiceret

Peter Rothausen er seniorporteføljerådgiver for en aktiefond, der sigter mod at være markedsneutral og opnå et positivt afkast, uanset om aktiekurserne går op eller ned. Han benytter den såkaldte long/short-strategi, der er en anderledes investering i aktiemarkedet og typisk giver lavere risiko.

Artikel fra magasinet Investorview, nummer 3/2015.

Du er porteføljerådgiver for en aktiehedgefond, der sigter efter at være markedsneutral. Hvad betyder det?
Det betyder, at vi forsøger at opnå et stabilt, positivt afkast, uanset hvordan aktiemarkederne udvikler sig. I praksis betyder det, at når vi investerer, gør vi brug af muligheden for at gå kort i en aktie. I princippet kan det bedst forstås ved, at vi låner en aktie og sælger den for senere at købe den tilbage – forhåbentlig til en lavere kurs, så vi dermed kan tjene penge på, at kursen er faldet.

En såkaldt markedsneutral strategi består derfor af både en kort og en lang investering, ofte betegnet en long/short-strategi. Hvis den lange position i vores strategi er steget mere end den korte – eller ikke er faldet lige så meget – har vi tjent penge, uanset om det
brede aktiemarked i øvrigt har bevæget sig op eller ned. Men naturligvis får vi og investorerne modsat et tab, hvis investeringerne bevæger sig modsat vores forventning.
 

Seniorporteføljerådgiver Peter Rothausen

Vi arbejder med omkring 25-35 forskellige investeringsstrategier ad gangen. Det er et antal, vi føler os komfortable med

Kan du give et eksempel på sådan en investeringsstrategi?
Sidste år købte vi fx aktier i det danske selskab A.P. Møller-Mærsk ud fra en vurdering af, at kursen var faldet for meget som følge af den faldende oliepris. Og det er da også rigtigt, at selskabet udvinder olie, men fordi vi kender selskabet godt, ved vi, at 60-70 pct. af værdien i A.P. Møller-Mærsk ligger inden for fragt og terminalhåndtering af containere. Så i vores optik blev aktien sendt ned af de forkerte årsager, fordi størstedelen af indtjeningen kommer fra containerforretningen, der faktisk er positivt påvirket af en faldende oliepris.

Vi vurderede, at vi ikke havde nogen mening om, hvorvidt olieprisen fremadrettet ville stige eller falde. Men vi lavede nogle beregninger af sammenhængen mellem olieprisen og aktiekurserne i Mærsk og Statoil, og på den baggrund endte vi med at købe Mærsk-aktier, mens vi tog korte positioner i Statoil og drilling-selskabet Seadrill. Vi endte med at tjene penge på strategien, da Mærsk-aktien steg markant mere end de korte positioner.
 
Hvor mange forskellige investeringsstrategier har I?
Vi arbejder med omkring 25-35 forskellige strategier ad gangen. Det er et antal, vi føler os komfortable med, for det kræver, at vi har tid til at følge de enkelte strategier tæt og samtidig arbejde på at finde nye. Et par gange om ugen ser vi på, hvordan de enkelte strategier klarer sig, og om vi skal ændre på noget. Når en lang position i en strategi har klaret sig godt, kan det være, at vi nedbringer den lidt eller øger den korte position
tilsvarende. Hvis den lange position er betydeligt større end den korte position, gør vi os nemlig sårbare over for den generelle udvikling på aktiemarkedet, og det ønsker vi ikke.
 
I tidens løb er der hedgefonde, der har tabt mange penge. Kan det ske for jer?
Den skræddersyede risikoafdækning af vores long/short-strategier bringer automatisk risikoen ned i forhold til en traditionel investering i aktier. Historisk set har vores risiko blot været omkring en tredjedel af risikoen på aktiemarkedet målt på de løbende kursudsving. Men selvfølgelig kan det gå galt. Tidligere på året lavede vi beregninger, der viste, hvordan vores fond ville have opført sig under tidligere perioder, hvor aktiemarkedet er faldet. Og det resulterede i, at vi efterfølgende valgte at skrue yderligere ned for fondens samlede risiko. Det gjorde vi ved at gennemgå alle vores strategier og optimere vores lange og korte positioner, hvor det var muligt.
 
Hvad gør I, hvis en strategi giver tab?
Som porteføljerådgiver er det nemt at blive glad for sine egne idéer, og det kan være svært at opgive troen på dem, hvis tingene ikke går helt som forventet. Vi har derfor en “stop-assess-react”-proces, der betyder, at vi tager en strategi op til genovervejelse, når den har tabt 0,3-0,4 pct. af fondens værdi. Det skal sikre, at én strategi ikke kommer til at ødelægge hele fondens afkast.

Da vores mål er et positivt afkast hvert eneste år, uanset hvordan aktiemarkedet udvikler sig, er vi meget bevidste om at bevare kapitalen og at beskytte porteføljen mod tab. Vi er enormt stringente med at tage profit eller lukke en kort position, når den nærmer sig den værdi, vi har vurderet som fair. Det handler om at være objektiv, faktabaseret og disciplineret.

Helt konkret er vores målsætning et årligt afkast på 4-8 pct., og vi kan i princippet gøre det lige så godt i faldende markeder som i stigende markeder. Fx fik vi et positivt afkast i august i år, selv om de globale aktiemarkeder tog et stort dyk. Hvis man ønsker en ren investering i aktiemarkedet, skal man derfor ikke investere i en fond som vores. Det er to vidt forskellige former for investering. For os gælder det om at levere et mere stabilt afkast med en markant lavere risiko end en normal investering i aktier, hvor de løbende udsving typisk er langt højere på både godt og ondt.
 
Hvad kan få dig til at sove dårligt om natten?

Man kan aldrig forudsige aktiemarkederne. Der vil altid komme et eller andet uforudsigeligt. Men fordi både jeg og min teamkollega Simon Christensen i vores tidligere job som aktieanalytikere har siddet med ret volatile sektorer, har vi set lidt af hvert. Så jeg sover ret godt. Hidtil i år har vi undgået at lave store fejl og har taget vores tab tidligt. 70 pct. af vores strategier har tjent penge, og 30 pct. har tabt penge. Og der, hvor vi har tjent penge, er også der, hvor vi har haft allokeret flest penge.

Jeg tror, det skyldes, at vi kender vores selskaber rigtig godt, og samtidig har vi med vores mange års erfaring som analytikere en forståelse af, hvad der er en god investment case, og hvordan markedet reagerer.
 
Hvordan foregår samarbejdet i jeres team?
Vi havde fx en autostrategi i foråret, hvor vi gik lang i Peugeot. Jeg var ansvarlig for strategien, og her sagde Simon til mig, at hvis min vurdering holdt stik, så skulle vi tage større eksponering. Man er jo altid lidt nervøs for at tage fejl, så derfor er det godt at få den andens syn på tingene, og derfor diskuterer vi altid de forskellige cases med hinanden for at teste kvaliteten i dem.

Læs også: På evig jagt efter muligheder i rentemarkedet

Læs også: Investerer i både fremtidens vindere og tabere

 

Kommentarer