• OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 0,14%
  • OMX Helsinki 25 3.955,13 0,22%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05%
  • OMX Nordic 40 1.603,10 -0,15%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.539,67 -0,16% +9,22%
CAC 40 5.232,90 +0,07% +7,62%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 +0,07% +4,39%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 +0,14% +14,14%
OMX Helsinki 25 3.955,13 +0,22% +7,47%
OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05% +11,44%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44126 -0,00% +0,007
SEK/DKK 0,78039 -0,22% +0,004
NOK/DKK 0,79590 +0,04% -0,029
USD/DKK 6,21139 -0,35% -0,837
GBP/DKK 8,40389 -0,06% -0,288
CHF/DKK 6,44957 -0,40% -0,481
JPY/DKK 0,05574 -0,21% -0,005
OPEC Præsident, Mohammed bin Saleh al-Sada, taler på en pressekonference, efter organisationen er nået til enighed om at skære i olieproduktionen. Foto: Scanpix

OPEC-aftale kan blive brændstof for konkurrenter

Af Mette Kronholm Frænde
Publiceret

Overraskende udmelding fra OPEC – Danske Bank ser stadig investeringsmuligheder i oliesektoren.

De olieproducerende medlemmer af OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) blev onsdag enige om at skære moderat i olieproduktionen, og det er den første aftale af sin slags siden 2008.

Bliver organisationen enige om, hvordan det skal føres ud i livet, kan olieprisen stige yderligere, og det kan vække producenterne af skiferolie i USA. En stigende oliepris kan nemlig atter gøre det attraktivt at hive den dyre skiferolie op af undergrunden. Det vurderer Jens Nærvig Pedersen, senior analytiker i Danske Bank.

”Hvis den her aftale får større effekt på olieprisen, end vi har indregnet, så kan det blive interessant for producenterne af skiferolie i USA at skrue op for produktionen igen. Vi kan få en situation, hvor aftalen egentlig ender med, at OPEC-landene bare afleverer markedsandele tilbage til skiferproducenterne,” siger Jens Nærvig Pedersen, og fortsætter:

”Der er en øvre grænse for, hvor langt OPEC kan presse olieprisen op ved at skære i produktionen. På et tidspunkt er der så bare andre producenter, der står klar til at tage over, og så kan olieprisen begynde at gå i modsatte retning,” siger han.

Overraskende udmelding
OPEC annoncerede onsdag, at organisationen er blevet enige om at reducere produktionen til 32,5-33,0 millioner tønder per dag, fra en produktion som i dag ligger på omkring 33,24 millioner tønder. Hvor meget hvert land skal producere, skal landede beslutte på næsteformelle OPEC møde den 30. november, hvor invitationen til at sidde med ved forhandlingsbordet vil blive udvidet til at inkludere ikke-OPEC medlemmer som Rusland.

”Det var en overraskelse, at der kom den her udmelding i går. Generelt var det forventet, at de endnu engang ville få svært ved at blive enige om noget som helst. Ligesom det var tilfældet tilbage i april,” siger Jens Nærvig Pedersen.

Læs også: Strateg ser muligheder i oliesektoren

Han forklarer, at der altså stadig er chance for, at aftalen ikke bliver til noget, men at chancen for succes denne gang er god.

”De er blevet enige om, hvor de vil hen, men nu skal de blive enige om, hvordan de kommer derhen. Nu skal de i gang med detaljerne. Der er altså en mulighed for, at den her aftale går i vasken, men de har formentlig tænkt videre end bare til den her hensigtserklæring. Denne gang er der faktisk en chance for, at det rent faktisk kommer til at ske,” siger Jens Nærvig Pedersen.

Pæn stigning til olieprisen
Blandt andet vil det skulle besluttes, om Saudi-Arabien skal tage hele produktionsnedsættelsen, eller om det skal fordeles. En anden problemstilling er, i hvilken grad lande som Libyen og Nigeria skal have lov til at øge produktionen. Begge lande har problemer med oprør og kører derfor med nedsat produktion. Også Iran har hidtil sendt stærke signaler om, at landet ønsker at øge produktionen, efter at internationale sanktioner er blevet løftet. Det har igen givet Iran adgang til verdensmarkedet.

Saudi-Arabien er den langt største producent i OPEC med en daglig produktion på mere end 10,7 millioner tønder per dag - på niveau med Rusland og USA.

Efter udmeldingen steg olieprisen over 5 pct. og lukkede dagen tæt på 49 dollar per tønde Brent-olie. Udmeldingen har ikke ændret markant på Jens Nærvig Pedersens forventning om retningen af olieprisen. Han forventer stadig, at olieprisen kommer til at stige i fjerde kvartal og ligge højere end i dag, når vi når udgangen af næste år.

Fokus på lønsomme olieselskaber
Udmeldingen fra OPEC har heller ikke ændret markant på forventningen til energisektoren ifølge senior investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.

”Hen over sensommeren blev vores syn på energisektoren mere positivt, og onsdagens udmelding fra OPEC ændrer ikke markant på den holdning. Vores fokus er stadig på de selskaber i sektoren, som har bevist, at de kan drive en lønsom forretning på trods af de nuværende lave oliepriser. Vi har i dag primært fokus på olieselskaberne og kun i mindre grad fokus på selskaber relateret til olieservicesektoren,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Han forklarer, at amerikanske olieaktier historisk set er den sektor, der har klaret sig bedst i perioder op til og efter en renteforhøjelse. Det er ikke på grund af renteforhøjelsen, men fordi den amerikanske centralbank hæver renten i perioder med økonomisk vækst, og oliesektoren er afhængig af økonomisk fremgang.

”Der spekuleres i dag i, om den amerikanske centralbank vil hæve renten i december på baggrund af fremgang i den amerikansk økonomi. Sker det, kan historien om fremgang til de amerikanske olieaktier gentage sig,” forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Kommentarer