• OMX Copenhagen 20 CAP 1.165,31 1,10%
  • OMX Helsinki 25 3.888,35 0,74%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.541,87 1,16%
  • OSEBX Benchmark Index 730,54 0,66%
  • OMX Nordic 40 1.570,55 1,04%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.227,31 +1,34% +6,50%
CAC 40 5.134,68 +0,93% +5,60%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.541,87 +1,16% +1,63%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.165,31 +1,10% +14,29%
OMX Helsinki 25 3.888,35 +0,74% +5,66%
OSEBX Benchmark Index 730,54 +0,66% +6,82%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,43760 -0,01% +0,003
SEK/DKK 0,77990 -0,02% +0,003
NOK/DKK 0,79975 +0,34% -0,025
USD/DKK 6,32455 +0,48% -0,724
GBP/DKK 8,10975 -0,21% -0,582
CHF/DKK 6,53715 -0,08% -0,394
JPY/DKK 0,05787 +0,01% -0,003
Stærke amerikanske regnskaber har løftet Dow Jones-aktieindekset til nye rekordniveauer over 22.000.

Regnskaber forstærker troen på aktier

Af Søren Rathlou Top
Publiceret

Chefstrateg Tine Choi: Regnskaber tegner godt – styrkeforholdet mellem euro og dollar vil dominere herfra.

Efter en yderst travl uge på regnskabsfronten har mere end halvdelen af selskaberne på tværs af Atlanten aflagt regnskaber og demonstreret deres kontante præstationer for andet kvartal. De amerikanske regnskaber tegner et klokkeklart og positivt mønster, idet 78 pct. af virksomhederne i S&P 500-indekset har slået analytikernes konsensusforventninger og leveret en indtjeningsvækst på 7 pct.

I Europa har regnskaberne ligeledes været fornuftig, men ikke fantastisk læsning. Af selskaberne i det brede STOXX 600-indeks har 56 pct. slået forventningerne, hvilket er mindre end i første kvartal, hvor det var 66 pct. Til gengæld ligger indtjeningsvæksten p.t. på 16 pct. i Europa. Hvis man fraregner energisektoren, lander tallet dog på 7 pct., men grundlæggende set er det en fornuftig regnskabssæson i en periode, hvor mange europæiske selskaber har været pressede af udviklingen på valutamarkedet. Det vurderer Danske Banks chefstrateg Tine Choi.

”Forventningerne til de europæiske selskaber forud for andet kvartal har været høje, og kombineret med den markante styrkelse af euroen over for US-dollaren har det ikke været let for de europæiske selskaber at overgå forventningerne,” siger hun.

Hold øje med euro vs. dollar
Siden årsskiftet er euroen blevet styrket med cirka 12,25 pct. over for dollaren, og udviklingen har især været markant de seneste par måneder. Når styrkeforholdet mellem de to valutaer bliver påvirket i sådan en grad, har det stor effekt på den potentielle indtjening for selskaberne i eurozonen – især for de mange eksportører, der henter store dele af deres indtjening uden for euroområdet.

Ser man på selskaberne i eurozonen, kommer 52 pct. af deres indtjening uden for euroområdet, og når euroen bliver styrket over for dollaren, bliver disse selskabers produkter og serviceydelser dyrere for amerikanske selskaber og forbrugere. Dermed falder den amerikanske efterspørgsel.

I begyndelsen af året virkede de europæiske aktier modstandsdygtige over for den styrkede euro, men hen over sommeren har valutabevægelsen ramt de europæiske aktier, der lidt har tabt pusten efter en god begyndelse på året.

”Den kommende tid skal man derfor holde øje med forholdet mellem euro og dollar. Holder det aktuelle niveau, eller styrkes euroen yderligere, som vi forventer, vil det forstærke den igangværende tendens med et stigende antal analytikere, som nedjusterer deres indtjeningsestimater for selskaberne. Denne tendens har lagt en dæmper på stigningspotentialet i europæiske aktier, men nu ser det dog ud som om, at indtjeningsrevisionerne er ved at stabilisere sig efter et større tilbagefald siden maj,” siger Tine Choi.

Fastholder aktier på overvægt
Trods de faldende indtjeningsrevisioner for de europæiske selskaber er der alligevel stadig grund til optimisme, hvis man dykker ned i tallene. Det er ikke mindst et opløftende faktum, at selskabernes omsætningsvækst fortsætter frem med en vækst på hhv. 4 og 7 pct. i USA og Europa.

Læg hertil, at det højeste antal amerikanske selskaber i godt et årti har overrasket positivt på omsætningsfronten. Dermed fortsætter de positive takter fra sidste kvartal og er helt i tråd med, at det globale cykliske opsving er i fuld gang. Det varsler positivt for investeringsudsigterne og industriproduktionen fremadrettet og dermed også for, at opsvinget fortsætter ind i 2018, som Danske Bank forventer.

”Med baggrund i de regnskaber vi har set, fastholder vi vores overvægt på aktier. Det globale vækstbillede understøtter indtjeningsudsigterne, og så længe virksomhederne leverer på indtjeningsfronten, vil aktieopturen kunne fortsætte, selv om prisfastsættelsen på aktier er til den dyre side i både USA og Europa,” siger Tine Choi.
 

Kommentarer