• OMX Copenhagen 20 CAP 1.147,72 Lukket
  • OMX Helsinki 25 4.037,78 Lukket
  • OMX Stockholm 30 Index 1.635,77 Lukket
  • OSEBX Benchmark Index 718,74 Lukket
  • OMX Nordic 40 1.608,54 Lukket

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.602,18 Lukket +9,76%
CAC 40 5.336,64 Lukket +9,76%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.635,77 Lukket +7,82%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.147,72 Lukket +12,56%
OMX Helsinki 25 4.037,78 Lukket +9,72%
OSEBX Benchmark Index 718,74 Lukket +5,10%

Realtid +15 min.

Valuta

- - - - - - -
Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44205+0,008
SEK/DKK 0,76630-0,010
NOK/DKK 0,79345-0,032
USD/DKK 6,66164-0,387
GBP/DKK 8,52385-0,168
CHF/DKK 6,83385-0,097
JPY/DKK 0,05981-0,001
IBM’s supercomputer Watson. Den første gang, offentligheden stiftede bekendtskab med IBM’s intelligente maskine, var i februar 2011, da den udraderede Brat Rutter og Ken Jennings – to tidligere vindere i tv-quiz-programmet ‘Jeopardy!'. Foto:Scanpix.

Robotternes nye æra

Af Søren Rathlou Top
Publiceret

For investorer rummer det voksende robotmarked investeringsmuligheder og virksomheder kan reducere omkostninger.

Det amerikanske advokatfirma BakerHostelter skrev for nylig verdenshistorie, da den 100 år gamle virksomhed ansatte en ny, unik medarbejder, som aldrig behøver ferie eller sygedage.

Den nye medarbejder har speciale i konkursret, navnet er Ross, og han er en robot. Slår man robot op i Cambridge International Dictionary, er der tale om en maskine, der automatisk udfører en opgave, og som er programmeret og styret af en computer. Det betyder, at robotter ikke nødvendigvis behøver at have et fysisk ydre for at leve op til ordbogens beskrivelse, men også bare kan være virtuelle og eksistere på digitale platforme – ganske som advokat-robotten Ross.  

Ross forstår engelsk, opstiller hypoteser på baggrund af spørgsmål fra sine kolleger og besvarer dem med konklusioner, der inkluderer referencer til lignende konkurssager og lovparagraffer. Advokatkontorets computerskabte kollega bliver dag efter dag fodret med gigabyte af nye, relevante informationer som ny lovgivning, tidligere dommerkendelser samt andet, der kan have indflydelse på sager i konkursret.

Bygger på kognitiv teknologi
Ross består af IBM’s supercomputer Watson. Den første gang, offentligheden stiftede bekendtskab med IBM’s intelligente maskine, var i februar 2011, da den udraderede Brat Rutter og Ken Jennings – to tidligere vindere i tv-quiz-programmet ‘Jeopardy!’. Hvis man ikke har set menneske-mod-computer-duellen, ligger der adskillige videoklip af Watsons storsejr på YouTube, som er ganske underholdende at se.

Watson bygger på såkaldt kognitiv teknologi. Det handler dybest set om at gøre supercomputeren i stand til lære af sine handlinger og genkende mønstre ligesom en menneskehjerne, men i modsætning til menneskehjernen kan Watson tygge sig igennem mere end 2,5 gigabyte data på én dag, ligesom den på bare få sekunder kan gennemsøge millionvis af informationer fra sin cloudbaserede database.

“Nutidens mest dramatiske udvikling inden for robotteknologi hedder machine learning. Det er algoritmer, som gør maskiner i stand til automatisk at genkende nye mønstre på baggrund af store mængder historisk data og statistisk analyse. Det gør robotterne i stand til at udføre alle slags opgaver, som har elementer af forudsigelighed i sig,” siger Martin Ford, der har mere end 25 års erfaring med softwareprogrammering og er forfatter til Financial Times og McKinsey Business Book of the Year 2015, ‘Rise of the Robots’.

“De seneste 50 år har drivkraften bag robotteknologi groft sagt været dikteret af den mekaniske og konstruktionsmæssige udvikling i forhold til at kunne bygge robotterne, men i løbet af det seneste årti er udviklingen inden for computerkapacitet og softwareprogrammering begyndt at blive mere vigtig,” siger Dr. Henrik Iskov Christensen, centerleder ved Institute for Robotics and Intelligent Machines ved Georgia Institute of Technology i den sydøstlige amerikanske stat Georgia, der huserer multinationale virksomheder som Coca-Cola og UPS.

Dr. Henrik Iskov Christensen har blandt andet rådgivet Obama-administrationen om, hvordan USA’s virksomheder og sundhedsvæsen bliver mere effektive og konkurrencedygtige ved at implementere robotteknologi.

Den effektive, følelsesløse medarbejder
Ordet robot blev defineret i 1921. Ophavsmanden var den tjekkiske forfatter Karel Čapek i forbindelse med science fiction-skuespillet ‘Rossum’s Universal Robots’, hvor en robot blev karakteriseret som en effektiv og følelsesløs ansat, der var ude af stand til at tænke selvstændigt.

Robotter har historisk set været udbredte i produktionstunge industrier som fx produktion af biler og elektronik, fordi store, statiske industrirobotter er velegnede til at udføre produktionsopgaver, som mennesker ikke kan – fx at sammensætte store, tunge komponenter til en bil. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at den første industrielle robot blev integreret på produktionslinjen ved et samlebånd på en General Motors-fabrik i
New Jersey i 1961.

“Historisk set har robotter udført samlebåndsarbejde, som kræver styrke eller er farligt, men udbredelsen af robotter i fabrikker har alligevel ikke været stor, fordi det har været omkostningsfyldt at investere i robotteknologi,” siger Dr. Henrik Iskov Christensen.

Fire robotrevolutioner
De første industrirobotter tilhørte, hvad innovationsmanager Dominik Bösl i den tyske robotproducent Kuka karakteriserer som den første af fire revolutionære udviklingsfaser i robotteknologien.  

“Den første revolution har fundet sted de seneste 50 år og handler om, hvordan virksomheder implementerer automatiseringsteknologi for at optimere og stabilisere deres produktion. Det har været massive robotter, som har udført opgaver langs et samlebånd, og som er uegnede til at samarbejde med mennesker,” siger han.

Den næste robotrevolution er mindre robotter, som ikke længere er buret inde, men samarbejder med mennesker på fabriksgulvet. De hedder collaborative robots eller cobots og er kendetegnet ved at have fleksible arme og være fyldt med sensorer, som bremser ethvert potentielt sammenstød med et menneske, før det finder sted. Robotten Baxter fra Rethink Robotics og danske Universal Robots’ UR-modeller er eksempler på robotterne, der udfører opgaver side om side med mennesker.

“Den tredje revolution drejer sig om mobile robotter, der bevæger sig rundt, så genstande ikke længere er nødsaget til at komme til robotten. Den slags robotter ser man allerede på hospitaler, i haller med varer og inden for flere former for logistik,” siger Dominik Bösl.
Amazons Kiva Systems er en mobil og autonom robot – også kaldet mobot.

De er små, orange og det digitale storcenters travleste ansatte, når de transporterer tusindvis af varer rundt i Amazons haler. Kiva-robotterne er udstyret med software, der konstant beregner mulige ruter, således at to Kiva-robotter ikke foretager et frontalt sammenstød.

Den sidste fase handler om, at robotterne bliver intelligente – ganske ligesom IBM’s Watson, der allerede er overført til fysiske robotter, som blandt andet arbejder inden for sundhedssektoren. Det bliver omtalt senere i denne artikel, men først en forklaring på, hvorfor robotterne ikke længere kun er forbeholdt milliardvirksomheder som General Motors.

Det lange, seje træk mod succes
I marts 2015 publicerede de to professorer Georg Graetz og Guy Michaels ved London School of Economic and Political Science studiet ‘Robots at Work’, hvor de undersøgte flere sammenhænge mellem robotter og produktion – herunder deres pris og udbredelse.
Ved at bruge historiske data fra den internationale sammenslutning af robotforhandlere, The International Federation of Robotics (IFR), estimerede forskerne, at fra 1990 til 2005 er priserne på robotter i Italien, USA, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Tyskland faldet til omkring halvdelen. Hvis man inkluderer kvalitetsforbedringer, kostede en kvalitetsjusteret robot i 2005 kun en femtedel af dens pris i 1990.

“De seneste mange år er robotteknologi faldet markant i pris, og jeg forventer, at prisen fortsætter med at blive presset ned i den nære fremtid. Derudover bliver robotterne fortsat mere fleksible og fyldt med mere avancerede sensorer, der gør dem i stand til at udføre flere og mere varierede opgaver, så flere virksomheder har råd og incitament til at investere i dem,” siger Dr. Henrik Iskov Christensen.

Lars Skovgaard Andersen, senior investeringsstrateg i Danske Bank, følger tendenser og trends på de finansielle markeder. Han vurderer, at markedet står over for en bølge af virksomheder, der vil udnytte de faldende robotpriser til at integrere automatiseringsteknologi i deres produktion.

“Selskaber, der oplever problemer med at levere tilfredsstillende salgs-, indtjenings- eller toplinjevækst, kan nyde godt af, at robotterne bliver mere tilgængelige og billigere at implementere. Som investor bør man se nærmere på virksomheder, der nyder godt af de effektiviseringer og omkostningsreduktioner, som robotter kan bidrage med, og man bør være varsom med virksomheder, der ser bort fra robotteknologi,” siger han.
Ifølge Lars Skovgaard Andersen er virksomheder inden for auto, kemikalier og metaller eksempler på industrier, hvor mange virksomheder allerede har foretaget store investeringer i robotteknologi.  

Måler man på landeniveau, er både Sverige, Finland og Danmark blandt de ti lande, der har flest industrielle robotter pr. 10.000 ansatte. Øverst på listen ligger Sydkorea efterfulgt af Japan og Tyskland. Tallene stammer fra IFR.

Antallet af robotter vokser på tværs af industrier, og denne udvikling synes ikke at tabe fart i den nære fremtid, da globale trends understøtter et voksende behov for robotter.

En uundgåelig udvikling
Megatrends karakteriserer verdensomspændende og langvarige tendenser, som påvirker befolkninger og økonomier verden over. I de kommende årtier bliver nogle af de mest markante, at Jordens befolkning vokser, samt at antallet af personer over 60 år bliver fordoblet inden 2050.

Fremkomsten af en milliardstor og købekraftig global middelklasse gør, at virksomheder skal være i stand til at producere mere og hurtigere, mens det voksende antal af ældre øger efterspørgslen efter personlige robotter og robotter til sundhedsvæsnet.

“Når flere og flere virksomheder får større incitament til at investere i robotteknologi, medvirker det til at gøre markedet attraktivt for investorer. Vi har i en årrække set mange robot-startups i lande som fx Kina, Rusland, USA og Danmark, men mange af robotvirksomhederne er små og utilgængelige for private investorer, og der er en tendens til, at de succesfulde bliver opkøbt af large cap-virksomheder, før man som privatinvestor får muligheden for at investere i dem. Hvis man ønsker eksponering mod robotsektoren, kan man eksempelvis gøre det via multinationale virksomheder som robotproducenten Fanuc eller de to tech-virksomheder Alphabet (Google) og Amazon. De har i mange år opkøbt mindre robotvirksomheder og derigennem skabt sig en bred produktportefølje inden for robotteknologi og kunstig intelligens,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Flere virksomheder forsøger at estimere robotmarkedets størrelse, og selv om der er uenighed, er der konsensus om én ting: Det vokser med stor hast. Den amerikanske konsulentvirksomhed Boston Consulting Group forventer, at robotindustrien vokser til næsten 67 milliarder dollar i 2025 mod bare 7,4 milliarder dollar i 2000 mens teknologispecialisterne Tractica anslår, at den globale robotindustri konkurrerer om 151,7 milliarder dollar i 2020 mod 28,3 milliarder dollar i 2015.

I Bank of America Merrill Lynch forudser analytikerne, at markedet for robotter og kunstig intelligens bliver på 152,7 milliarder dollar i slutningen af dette årti, og netop kombinationen af kunstig intelligens og robotter er kernen i den fjerde og sidste robotrevolution.

De intelligente maskiner kommer
Robotrevolutionens fjerde fase handler om, at robotterne bliver i stand til at lære ligesom IBM’s Watson. IBM’s selvlærende hjernekasse bliver allerede brugt inden for sundhedsvæsnet til at diagnosticere cancer, da Watson har adgang til mere end to millioner lægevidenskabelige dokumenter og journaler samt besidder evnen til at gennemsøge dem på få sekunder – en umulig opgave for ethvert menneske.

Kræfthospitalet Memorial Slaon-Kettering Cancer Center i New York anslår, at det hver uge vil tage en læge 160 timers uafbrudt læsning at gennemgå alt nyt publiceret materiale om cancer. For Watson tager det få sekunder. Samuel Nessbaum fra den amerikanske sundhedsforsikringsvirksomhed Anthem Inc. (tidligere Wellpoint) vurderer, at Dr. Watson har en succesrate på 90 pct. til at diagnosticere lungekræft mod 50 pct. for en læge.  

Den enorme vidensdatabase om medicin, jura og sprog er cloudbaseret og kan derfor anvendes i en robot, som ikke selv behøver at tygge sig igennem de mange terabyte data. Et eksempel er robotten Pepper fra Softbank.

Pepper er kendt for at være den første robot, der kan læse menneskelige følelser ved at analysere ansigtsudtryk og stemmetoner. Derudover har Pepper fået adgang til Watsons hjerne, hvilket gør den i stand til at kommunikere med mennesker.

Watson og Pepper samarbejder allerede inden for flere industrier. Pepper bliver eksempelvis brugt på de belgiske hospitaler CHR Citadelle i byen Liège og AZ Darmiaan i Oostende, hvor den venligt-udseende robot møder patienter og pårørende ved indgangen og følger dem hen til deres destination på hospitalet. Men Watson er ikke alene. Der eksisterer allerede flere former for selvlærende maskiner såsom Microsofts oversættelsesprogram Translator og Googles DeepMind.

“Udviklingen inden for informationsteknologi accelererer fortsat efter flere årtier, men jeg forventer, at det bliver udviklingen inden for kunstig intelligens, som bliver det mest epokegørende fremadrettet. Man vil se teknologien alle vegne som fx i selvkørende biler, hvor de bliver i stand til at lære af tidligere fejl og derigennem konstant blive bedre,” siger Martin Ford.

I 1962 designede tegnefilmsstudiet Hanna-Barbera husholdningsrobotten Rosie i den futuriske tegneserie ‘The Jetsons’. Rosie håndterede de nødvendige og tidsopslugende pligter som fx rengøring, tøjvask og madlavning, hvilket alle kunne relatere til dengang – og stadig kan i dag. Hvem ville ikke selv ønske sig sådan en robot?http://wealledit.com/Images/style-arrow_right.gifhttp://wealledit.com/Images/style-arrow_left.gif

“Alle ønsker en Rosie til at udføre opgaver i hjemmet, men det kræver, at robotten kan genkende og se forskel på fx et viskestykke og et håndklæde, farver, etiketter på dåser og alt det, vores hjerner pr. automatik gør. Den skal være i stand til at forstå, hvad den skal gøre, og selv træffe beslutninger. Det ligger nok tidligst 20 til 30 år ude i fremtiden,” siger Dominik Bösl.

Omtale af selskaber i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Danske Bank. Tag altid kontakt til din rådgiver inden en potentiel investering.
 

Kommentarer