• OMX Copenhagen 20 CAP 1.186,39 0,58%
  • OMX Helsinki 25 4.075,82 0,56%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.663,09 0,98%
  • OSEBX Benchmark Index 792,71 0,67%
  • OMX Nordic 40 1.654,38 0,88%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 13.047,41 +0,44% +13,64%
CAC 40 5.381,54 +0,25% +10,68%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.663,09 +0,98% +9,62%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.186,39 +0,58% +16,35%
OMX Helsinki 25 4.075,82 +0,56% +10,75%
OSEBX Benchmark Index 792,71 +0,67% +15,92%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44376 +0,00% +0,009
SEK/DKK 0,77331 +0,12% -0,003
NOK/DKK 0,79014 -0,03% -0,035
USD/DKK 6,30543 +0,26% -0,743
GBP/DKK 8,27931 +0,07% -0,413
CHF/DKK 6,43012 -0,22% -0,501
JPY/DKK 0,05564 -0,41% -0,005

Sådan investerer du i obligationer

Publiceret

De vigtigste spørgsmål og svar, hvis du overvejer at investere i obligationer.

Af Heino Borella Jensen, investeringsspecialist i Danske Invest. Heino Borella Jensen har 8 års erfaring med obligationsrådgivning overfor investeringsrådgivere.
 

Hvad er en obligation?
En obligation er et gældsbrev, hvor du som køber af obligationen – altså som investor – reelt  låner penge ud til udstederen af obligationen. Obligationer bliver fx udstedt af lande, realkreditselskaber, internationale organisationer og virksomheder. Udsteders formål er at sikre sig billig finansiering af alt fra offentlige underskud over boliger til virksomheders investeringer.
 
For dig som investor er obligationer som hovedregel forbundet med mindre risiko og lavere afkast end aktier – set over en lang tidshorisont. Obligationer er både velegnede som enkeltstående investeringer eller som en del af en portefølje med andre aktiver, typisk aktier. 
 
Hvordan er afkastet sammensat på obligationer?
For investorer stammer afkastet på en obligation fra en kombination af renter og en potentiel kursgevinst.
 
RENTE: De fleste obligationer giver en fast løbende rentebetaling til investorerne, baseret på den såkaldte kuponrente på obligationerne, der er uafhængig af kursværdien af obligationen. Har du fx købt en obligation med en kuponrente på 3 procent, får du denne rentebetaling pr. obligation, uanset hvad den aktuelle markedskurs på obligationen er.

KURSGEVINST: Falder renterne, vil obligationskurserne stige, da investorer så er villige til at betale en højere pris for den løbende rentebetaling fra obligationerne. Modsat vil obligationskurserne falde, når renterne stiger.

Afkastet på forskellige typer af obligationer svinger meget og afhænger af risikoen i de enkelte papirer. En statsobligation fra et af de nordiske lande er en af de mest sikre obligationsinvesteringer, men giver til gengæld et beskedent afkast. I den modsatte ende af skalaen finder vi statsobligationer fra lande i økonomisk eller politisk krise som eksempelvis Venezuela og Argentina. Her ligger renten i top, men risikoen er tilsvarende høj.
 
Det samme gælder virksomheder, som i kraft af konjunkturernes ugunst eller dårlig ledelse er i fare for at gå konkurs. Her vil du som investor få en langt højere rente end fra sunde, solide virksomheder.
 
Spændvidden er derfor stor for obligationer. Risikovillige investorer kan påtage sig store risici og jagte årlige tocifrede afkast. Forsigtige investorer kan investere i sikre papirer, der ikke giver meget mere end penge i banken.
  
Hvilke fordele giver en obligationsinvestering?
Et vis andel af obligationer i din samlede investeringsportefølje spreder din risiko og giver porteføljen et stabiliserende element.
 
De seneste år er kurserne på både aktier og obligationer steget i Europa, men historisk set har de to aktivklasser oftere svinget modsat hinanden og dermed givet investorer en god risikospredning og mere stabilitet i porteføljen.
 
Et teoretisk eksempel med europæiske aktier og statsobligationer viser styrken ved en blandet portefølje. Havde du som investor alene haft aktier i din portefølje under finanskrisen, var din portefølje faldet med 47,5 procent fra begyndelsen af 2008 og frem til 1. marts 2009, hvor markedet omtrent ramte bunden.
 
Havde du alternativt investeret 75 procent i aktier og 25 procent obligationer, var din portefølje i samme periode faldet med 33,5 procent. Og med en ligelig fordeling mellem aktier og obligationer havde du blot oplevet et tab på 19,5 procent.

Det samme udjævningsprincip gælder også i perioder med stigninger på aktiemarkedet, hvor det samlede afkast i sagens natur bliver mindre. Fra bunden 1. marts 2009 og seks år frem havde porteføljen med 100 procent aktier givet et markant højere afkast end porteføljerne med obligationer i, da aktiemarkedet har været i en lang opadgående trend siden lavpunktet i 2009.

AFKAST FOR FORSKELLIGE PORTEFØLJER Under finanskrisen: 1. januar 2008 til 1. marts 2009 Siden finanskrisen: 1. marts 2009 til 1. marts 2015 Både under og efter finanskrisen: 1. januar 2008 til 1. marts 2015
100% aktier -47,5% 143,2% 27,7%
75% aktier / 25% obligationer -33,5% 116,8% 33,1%
50% aktier / 50% obligationer -19,5% 90,4% 38,4%

JO FLERE OBLIGATIONER, JO MINDRE UDSVING I FORMUEN

Kilder og forudsætninger: Beregningerne tager udgangspunkt i en investering, der spejler henholdsvis aktieindekset MSCI EUROPE Standard (Large+Mid Cap) for 15 udviklede økonomier i Europa, opgjort som bruttoafkast i lokal valuta, og obligationsindekset S&P Pan-Europe Developed Sovereign Bond Index, der er statsobligationer i lokal valuta fra de udviklede økonomier i eurozonen samt Danmark, Norge, Sverige, Schweitz og Storbritannien. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Kilder: MSCI, S&P Dow Jones Indices og Danske Invest.

Hvor stor andel obligationer skal jeg have i min portefølje?
Obligationernes andel af din samlede portefølje bør helt og holdent afhænge af din tidshorisont og din risikoprofil. På lang sigt giver aktier et højere forventet afkast end obligationer, og derfor bør andelen af obligationer i din portefølje som tommelfingerregel være mindre, jo længere din tidshorisont er, og jo mere risikovillig du er.
 
Har du en tidshorisont på over 15 år og en meget høj risiko, vil en obligationsandel på 10 procent være passende, mens en portefølje med tidshorisont på 1-3 år med meget lav risiko modsat lægger op til en obligationsandel på 95 procent.

FORSLAG TIL ANDEL OBLIGATIONER I DIN PORTEFØLJE

Tidshorisont for din investering Meget lav risiko Lav risiko Middel risiko Høj risiko Meget høj risiko
1-3 år 95% 90% 80% 70% 60%
3-7 år 90% 80% 70% 60% 45%
7-15 år 80% 70% 60% 45% 25%
Over 15 år 70% 60% 45% 25% 10%

Obligationsandel afhængig af din risikoprofil

Kilde: Danske Bank, 2015. Note: Obligationsandelen er sammensat af en portion sikre stats- og realkreditobligationer og en gruppe højrente- og virksomhedsobligationer med en væsentlig højere risiko. Anbefalingerne i skemaet er blot vejledende, du bør altid tale med en rådgiver.

Hvilke typer obligationer kan jeg vælge imellem?
Udvalget af obligationer er stort, men blandt de typiske obligationstyper, du som investor skal forholde dig til, er følgende:
 
Statsobligationer: Danske statsobligationer er en af de mest sikre investeringer, du kan foretage dig. Der er ingen valutarisiko, og risikoen for, at den danske stat misligholder sine betalinger, er minimal. Afkastet er derfor også beskedent, og det gælder også for statsobligationer fra andre udviklede og stabile økonomier som fx USA, Tyskland og Sverige. Her vil der dog være en valutarisiko, selv om den er minimal for statsobligationer i euro.

Statsobligationer fra emerging markets som fx Tyrkiet og Brasilien giver mulighed for et væsentligt højere afkast, men er alt andet lige ledsaget af en tilsvarende højere risiko. Du løber både en valutarisiko og en risiko for, at udstederne ikke kan tilbagebetale lånet ved obligationens udløb.
 
Realkreditobligationer: Obligationerne bliver udstedt af realkreditselskaber, som formidler pengene videre til boligkøbere og boligejere, der bruger midlerne til at finansiere ejerboliger. Realkreditobligationerne har sikkerhed i fast ejendom, og for dig som investor er risikoen derfor lav. 
 
Investorer i klassiske konverterbare realkreditobligationer løber dog en udtrækningsrisiko. Når en realkreditobligation er konverterbar, har boligejeren altid ret til at indfri sit gamle lån til kurs 100, også selv om kursen på obligationen er over 100. Som investor går du dermed glip af en kursgevinst, hvilket er en væsentlig årsag til, at konverterbare realkreditobligationer giver et lidt højere afkast end tilsvarende statsobligationer.
 
Virksomhedsobligationer: Obligationerne er udstedt af de enkelte virksomheder, der benytter dem som et alternativ til bankfinansiering. Virksomhedsobligationer giver et højere afkast end eksempelvis stats- og realkreditobligationer fra vores breddegrader, da risikoen for, at låntager ikke betaler lånet tilbage, er højere. Efter graden af risiko er virksomhedsobligationer opdelt i to hovedgrupper:  Den laveste risiko og dermed også den laveste rente får du fra såkaldte ”investment grade”-obligationer, mens obligationer med en højere risiko betegnes ”high yield”.
  
Hvad er risikoen på en obligation?
Som investor i obligationer er du primært udsat for tre typer af risici:
 
Kreditrisiko: Risikoen for, at udstederen af en obligation misligholder sine betalingsforpligtelser i form af de løbende rentebetalinger og indfrielsen af obligation ved udløb. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs. Virksomhedsobligationer samt statsobligationer fra emerging markets bliver betragtet som mere risikofyldte end traditionelle nordiske stats- og realkreditobligationer, og som investor bliver du belønnet med en højere effektiv rente, jo mere kreditrisiko du påtager dig.
 
Renterisiko: Risikoen for, at renten stiger, så kursen på obligationen falder. Jo længere løbetid på en obligation, jo mere kursfølsom vil obligationen være ved renteændringer. Kursfølsomhed er udtrykt ved begrebet varighed. Jo længere varighed – jo højere kursrisiko.  Som investor bliver du som hovedregel belønnet med en højere effektiv rente, hvis obligationen har en lang løbetid og en høj varighed. Prisen for den højere rente er, at du til gengæld bliver hårdere ramt af kurstab, hvis renten stiger.
 
Valutarisikoen: Når obligationer er udstedt i en anden valuta end din egen lokale valuta, påtager du dig en valutarisiko. Falder kursen på den pågældende valuta, bliver obligationen mindre værd opgjort i din egen valuta, og større valutaudsving kan hurtigt få dominerende betydning for dit samlede afkast. Risikoen er størst på obligationer i lokal valuta fra emerging markets.
 
Hvad styrer kursen på en obligation?
Kursen på en obligation er helt overordnet bestemt af udviklingen i det generelle renteniveau efter princippet om, at faldende renter får kurserne til at stige – og omvendt.

Derudover ændrer kursen på en obligation sig, hvis markedet vurderer, at risikoen i obligationen har ændret sig. Eksempelvis kan ændrede forhold i et lands økonomi indebære en øget risiko for at, at landet ikke er i stand til af betale renter og afdrag på sine statsobligationer. Markedet vil på den baggrund kvittere med et kursfald på obligationen.
 
Handler det om en virksomhedsobligation, kan flere år med dårlig økonomi så tvivl om virksomhedens evne til at tilbagebetale gælden, hvilket kan få kursen på obligationen til at falde. Tilsvarende kan det blive opfattet negativt af markedet, hvis en virksomhed påtager sig mere gæld.  
 
Hvordan sammensætter jeg en obligationsportefølje? 
Skal du sammensætte en robust obligationsportefølje, handler det først og fremmest om at fastlægge et ønsket risikoniveau, og dette risikoniveau kan du derefter matche i din portefølje ved et nøje og bevidst valg af de enkelte obligationstyper og spredning på forskellige obligationer.
 
Som udgangspunkt falder det naturligt at lægge en bund i porteføljen med indkøb af sikre og højt ratede papirer som statsobligationer og realkreditobligationer. Som et supplement til de lavtforrentede obligationer kan du tilføje et udvalg af virksomhedsobligationer, der giver dig mulighed for et højere afkast.

Med udgangspunkt i en bredt sammensat obligationsportefølje har du relativt let ved at ændre på porteføljens risiko. Har du en høj risikoprofil, vælger du fx en højere andel af high yield virksomhedsobligationer og dermed også en højere kreditrisiko. Ønsker du en lavere risiko, skruer du ned for de højt forrentede papirer og øger andelen af statsobligationer og realkreditobligationer samt topratede virksomhedsobligationer.

Hvordan køber og sælger jeg obligationer?
En lang række obligationer kan du selv handle på fondsbørser på samme måde som med aktier. Det gælder fx mange statsobligationer og realkreditobligationer, men også et udvalg af virksomhedsobligationer. Mange virksomhedsobligationer og obligationer fra emerging markets er dog vanskeligt tilgængelige og dyre at handle for private investorer. Typisk handles den type obligationer på mere uformelle handelspladser i form af såkaldt OTC-handel  (Over The Counter) direkte mellem købere og sælgere uden en fondsbørs som mellemled og uden officielle markedspriser. 
 
I praksis kan det derfor være svært for private investorer selv at sammensætte en bred obligationsportefølje. En ofte anvendt fremgangsmåde er indkøb af en eller flere fonde med et bredt udvalg af obligationer. Det er den nemmeste og billigste måde at sikre sig den fornødne risikospredning.

Især når du bevæger dig ind i markedet for mere risikofyldte virksomhedsobligationer og obligationer fra emerging markets er det af afgørende betydning med en stor spredning af din risiko på mange obligationer. Dermed bliver du ikke så hårdt ramt på dit samlede afkast, hvis en obligationsudsteder ikke er i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommentarer