• OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 0,36%
  • OMX Helsinki 25 4.075,78 0,56%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 0,81%
  • OSEBX Benchmark Index 792,19 0,60%
  • OMX Nordic 40 1.652,43 0,76%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 13.046,44 +0,43% +13,63%
CAC 40 5.382,24 +0,26% +10,69%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.660,38 +0,81% +9,44%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.183,77 +0,36% +16,10%
OMX Helsinki 25 4.075,78 +0,56% +10,75%
OSEBX Benchmark Index 792,19 +0,60% +15,84%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44376 +0,00% +0,009
SEK/DKK 0,77331 +0,12% -0,003
NOK/DKK 0,79014 -0,03% -0,035
USD/DKK 6,30543 +0,26% -0,743
GBP/DKK 8,27931 +0,07% -0,413
CHF/DKK 6,43012 -0,22% -0,501
JPY/DKK 0,05564 -0,41% -0,005
New York Stock Exchange på Wall Street, New York. Foto:Scanpix.

Tine Choi: Globalt opsving gør aktier fortsat interessante

Af Louise Jebsen
Publiceret

Aktiemarkederne har fået en flyvende start i 2017. Chefstrateg sætter ord på udviklingen og ser fremad.

Opsvinget har fået godt tag i den globale økonomi, og aktiemarkederne har fået en flyvende start i 2017. Tine Choi, som er chefstrateg i Danske Bank, fortæller om udviklingen, ser fremad og peger på de mest interessante aktivklasser og sektorer.

Hvordan er tilstanden i den globale økonomi, og hvad forventer du for resten af 2017?
”Vi befinder os i et synkront globalt opsving – på den måde at både Europa, USA og de nye markeder, de såkaldte emerging markets, er i vækstmæssig fremgang. Vi forventer, at det opsving fortsætter.

Vi får stadig rigtig flotte nøgletal. Især tillidsindikatorerne som fx erhvervstillid og forbrugertillid drøner afsted og indikerer en ganske fornuftig vækst både i Europa og USA. Tillidsindikatorerne for emerging markets peger også i den rigtige retning. Der er store forskelle landene imellem, men vi har altså et globalt synkront opsving.
Den store fremgang, vi har set i tillidsindikatorerne, vil dog før eller siden flade ud. Ikke på den måde, at de vil begynde at pege mod recession, det ligger vi stadig langt fra. Men accelerationen i tallene skal til at bøje af. Simpelthen fordi den høje stigningstakt ikke kan fortsætte.

De hårde nøgletal, fx tal for vækst og forbrug, kan stadig godt stige en smule fra de nuværende niveauer, men vi nærmer os tiden, hvor vi formentlig skal til at se, at der vil blive længere mellem de positive overraskelser og reaktioner over, hvor stærkt et nøgletal er, især i USA

Den aftagende udvikling i tillidsindikatorer og de hårde nøgletal kan sagtens føre til, at der kommer en pause i udviklingen på aktiemarkederne, hvor investorerne bremser op og hjemtager gevinster. Men den fortsatte økonomiske vækst vil stadig være understøttende for en fortsat stigning i selskabernes indtjeningsvækst, som i sidste ende sammen med prisfastsættelsen er det, der driver aktiemarkederne.

I Europa så vi i regnskaberne for fjerde kvartal en stigende toplinjevækst – dvs. vækst i omsætningen. Det sker efter flere år, hvor selskaberne har skåret til. Vi ser også, at selskabernes investeringslyst er tiltagende – både i USA og Europa og Fjernøsten. Økonomisk usikkerhed har påvirket de store selskabers investeringsbeslutninger, men nu kan vi endelig se, at man øger investeringerne. Særligt ser vi denne udvikling inden for teknologiske investeringer. Desuden har det en positiv effekt på investeringslysten i energisektoren, at olieprisen har stabiliseret sig omkring 50 dollar, hvilket gør investeringer i sektoren rentable.

Så ja, vi har stadig et fornuftigt makroøkonomisk miljø, og fundamentalt set vil der således stadig være plads til, at aktiemarkederne kan stige fra de nuværende niveauer – hvis selskaberne altså leverer.
Men forvent ikke, at tingene vokser ind i himlen. For nøgletal og specielt tillidsindikatorer ligger på et højt niveau.” 

Hvad er dit syn på aktier fra emerging markets i øjeblikket?
”Aktier fra emerging markets har givet det bedste afkast hidtil i 2017, og det er med god grund, for de nyder godt af det aktuelle globale opsving. De råvaretunge lande i Latinamerika drager dels fordel af, at råvarepriserne har stabiliseret sig, og dels drager de fordel af den stigende globale efterspørgsel. Asien, som eksporter meget, nyder godt af en stigende  efterspørgsel i de vestlige økonomier, ligesom vækststabiliseringen i Kina er understøttende.

Helt generelt bliver emerging markets-landene trukket med op af væksten i USA og Europa. Vi mangler dog stadig at se, at den indenlandske efterspørgsel kommer med op, så det ikke kun er eksporten, der er med til at drive tingene fremad i emerging markets-universet.

Igennem en årrække har emerging markets været i det, vi kalder en indtjeningsrecession, men det ser ud til at vende nu, og der er rigtig høje forventninger til indtjeningsvæksten hos selskaberne i emerging markets. Desuden er prisfastsættelsen attraktiv. Udviklingen har også en lidt selvforstærkende effekt på den måde, at investorerne går fra en undervægt i emerging markets til neutral eller overvægt og dermed køber op i markedet. Det er med til at understøtte aktiestigninger i emerging markets.

En risikofaktor for emerging markets er Donald Trumps handelspolitik. Han har slået ud efter Kina og Mexico, og hvis han får gennemført handelsrestriktioner, kan det give et slag til hele emerging markets-universet. Men hvad angår Kina så er det vores vurdering, at Kina vil svare igen på restriktioner fra USA - fx med stop af import af nøgleprodukter som Boeing-fly, som Kina er verdens største aftager af – og det kan få Trump til at tænke sig om en ekstra gang. Desuden mener vi, at Kina på den længere bane vil kunne kompensere for en eventuel nedgang i eksport til USA via andre eksportmarkeder i Asien og Europa samt via et stigende indenlandsk forbrug.”

Foretrækker I aktier fra emerging markets eller fra USA og Europa?
”Vi foretrækker at være eksponeret mod Europa og USA, da vækstmomentum i emerging markets ikke er lige så stærkt som i Europa og USA. Vi ønsker den direkte eksponering mod de globale vækstmotorer, og i det aktuelle opsving er det altså Europa og USA.”

Europæere går til valg – hvad betyder det for aktiemarkedet?
”Nogle af de største risici for aktiemarkedet er de store parlamentsvalg i Europa her i 2017 – og her er det især det franske valg, der tiltrækker sig stor opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at det udgør en midlertidig risikofaktor for markedet. Vi vurderer dog, at denne usikkerhed i vid udstrækning er priset ind i markedet. Dog er en sejr til EU-kritiske Marine Le Pen i Frankrig ikke indpriset. En sejr til Le Pen kan føre til umiddelbare negative reaktioner på aktie- og rentemarkederne, da det kan skabe usikkerhed om hele eurosamarbejdets overlevelse.

Omvendt er det heller ikke priset ind, hvis det franske valg baner vej for økonomiske reformer. Både Macron og – især – Fillion taler for økonomiske reformer, og det, vurderer vi, vil være positivt for Europa på den lange bane. Især vil det være positivt for Frankrig, da økonomiske reformer er hårdt tiltrængte. Siden Frankrig kom med i eurosamarbejdet, har landet ligget underdrejet rent vækstmæssigt sammenlignet med fx Tyskland.
En endnu større risikofaktor er det italienske parlamentsvalg, som skal afholdes senest i maj 2018. Også her er der risiko for fremgang til EU-kritikere, men forskellen på Italien og Frankrig er, at størstedelen af den franske befolkning går ind for eurosamarbejdet. I Italien er lige knap 50 pct. af befolkningen imod eurosamarbejdet. Hvis en fremgang til EU-kritikere i Italien medfører en folkeafstemning om eurosamarbejdet, så er det en klart større risikofaktor, end en fransk afstemning vil være.”

Hvad betyder Donald Trump for aktiemarkederne fremadrettet?
”Vi vurderer, at der er priset mange positive forventninger til Donald Trumps politik ind i markedet som følge af hans udtalelser om skattelettelser og store infrastrukturelle investeringer. Det er en risikofaktor, at han ikke leverer, som markedet forventer.

Vi vurderer, at han nok skal levere på nogle af de ting, han har bebudet. Spørgsmålet er bare hvor meget. Vi mener dog, at markedet godt kan blive tilfredsstillet med mindre, end præcis hvad han tidligere har meldt ud. Fx vurderer vi, at selv en mindre sænkning af selskabsskatten vil være positivt for amerikanske aktier, da det vil gå direkte ind på selskabernes indtjening. Samtidig skal man huske på, det ikke er Donald Trump, som har skabt det opsving, vi pt. befinder os i, så omvendt bør det heller ikke slå opsvinget ud af kurs, hvis han ender med at gøre ingenting eller bare en brøkdel af det, han har lovet af finanspolitiske lempelse.  

Hvis vi kigger på finanshusenes konsensus, så er forventningen, at vi får noget konkret fra Trump hen mod slutningen af året. Der er priset meget forventning ind i markedet, og på et eller andet tidspunkt skal vi også have leveret noget. Ellers kan man forvente, at der vil være investorer, der tager noget gevinst hjem, og hvis alle gør det samtidig, vil det naturligvis føre til et dyk i markedet.
Men igen - opsvinget er i god gænge, og det er understøttende for virksomhedernes indtjeningsmuligheder.

På baggrund af det stærke makroøkonomiske miljø mener vi dog ikke, at eventuelle skuffelser fra Trump vil føre til en større korrektion. Skuffelser fra Trump ændrer ikke på det faktum, at den amerikanske økonomi er stærk, hvilket var tilfældet før Trump blev præsident – og vi ved reelt set ikke, hvor meget Trumps udtalelser har fyldt i de aktiestigninger, vi har set i år.

Men Trump kan komme med noget, der måske forlænger opsvinget. Det i sig selv er dog også en risikofaktor, da for meget stimuli til økonomien kan føre til overophedning, således at den amerikanske centralbank, Fed, bliver nødt til at hæve renten tidligere og mere end ventet. Det er desuden altid en udfordring for Fed at ramme rigtigt i forhold til økonomien og en af årets store risikofaktorer er stadig en fejlslagen pengepolitik (policy mistake), dvs. at de strammer enten for meget eller for lidt. Vi forventer tre renteforhøjelser i løbet af 2017.”

Hvilke aktivklasser ser du mest positivt på resten af året?
”Helt overordnet ser vi aktier som den mest attraktive aktivklasse i øjeblikket, og derfor har vi også en overvægt i aktier i forhold til vores forventede langsigtede niveau. Grundlæggende ønsker vi den mest direkte eksponering mod det igangværende økonomiske opsving, og den får vi via aktiemarkedet.

Når vi taler obligationer generelt, er vores forventning, at renterne skal op – både i USA og Europa. Det betyder, at man som investor vil blive ramt af en faldende obligationskurs. Obligationer er dog stadig et element, man bør have i sin portefølje, da de fungerer som forsikring ved markedsuro, og når konjunkturerne vender. Inden for universet af statsobligationer kan vi bedst lide indeksobligationer, som opjusteres i takt med en stigende inflation.

Virksomhedsobligationer, især dem med en lav kreditrating, gav et flot afkast i 2016, men fremadrettet er vi ikke særlig positive på aktivklassen, da vi vurderer, at potentialet ikke står mål med risikoen. Rentespændet for europæiske virksomhedsobligationer – i forhold til tyske statsobligationer – ligger på historisk lave niveauer. Dvs. at man får en historisk lav merrente fra virksomhedsobligationer.

Samtidig kan det i efteråret blive et tema, hvornår Den Europæiske Centralbank, ECB, vil begynde at neddrosle den meget lempelige pengepolitik i form af negative renter og opkøb af obligationer. Det kan give anledning til stigninger i markedsenterne, og det vil ramme virksomhedsobligationer negativt. Vi regner dog ikke med, at ECB vil begynde at stramme pengepolitikken allerede i år – kun at det bliver et tema i andet halvår, hvis den økonomiske udvikling holder kursen.

Vi ser dog positivt på statsobligationer fra emerging markets udstedt i lokal valuta. Det er et af de steder, hvor man kan få noget merrente i forhold til tyske og amerikanske statsobligationer. Samtidig har vi en forventning om, at rigtig mange emerging markets-valutaer står foran en styrkelse vs. EUR. Dvs. at man får en pæn rente samt en eventuel valutakursstyrkelse.

En stor risiko for emerging markets-universet er imidlertid stigende globale renter. Når de amerikanske renter stiger, medfører det typisk en styrket dollar. Gældstyngede lande bliver dermed ramt både af stigende finansieringsomkostningerne og af, at værdien af gælden stiger i takt med, at dollaren bliver dyrere.”

Hvilke sektorer ser du mest positivt på i øjeblikket?

”Vi kan godt lide teknologi, energi, medicinal og banker. Vi er dog p.t. gået fra overvægt til neutral på banker.”

Kommentarer