• OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 0,14%
  • OMX Helsinki 25 3.955,13 0,22%
  • OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 0,07%
  • OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05%
  • OMX Nordic 40 1.603,10 -0,15%

Indeks by 

Indeks Dag I år
DAX 30 12.539,67 -0,16% +9,22%
CAC 40 5.232,90 +0,07% +7,62%
NASDAQ 100 4.804,00 Lukket +3,92%
OMX Stockholm 30 Index 1.583,86 +0,07% +4,39%
OMX Copenhagen 20 CAP 1.163,87 +0,14% +14,14%
OMX Helsinki 25 3.955,13 +0,22% +7,47%
OSEBX Benchmark Index 762,12 -0,05% +11,44%

Realtid +15 min.

Valuta

Indeks Dag I år
EUR/DKK 7,44126 -0,00% +0,007
SEK/DKK 0,78039 -0,22% +0,004
NOK/DKK 0,79590 +0,04% -0,029
USD/DKK 6,21139 -0,35% -0,837
GBP/DKK 8,40389 -0,06% -0,288
CHF/DKK 6,44957 -0,40% -0,481
JPY/DKK 0,05574 -0,21% -0,005
Danske Banks chefstrateg Tine Choi vurderer, at momentum på aktiemarkederne har toppet.

Vi skruer ned for aktier og op for investment grade

Af Esben Sylvest
Publiceret

Danske Bank reducerer overvægten i aktier til fordel for virksomhedsobligationer med høj kreditværdighed.

Efter en periode med stor overvægt i aktier skruer Danske Bank nu ned for aktieovervægten fra 10 til 5 pct. Det skyldes, at det globale vækstbillede samlet set peger mod aftagende medvind for aktiemarkedet.

”Vi forventer, at det globale opsving fortsætter, og at væksten både i resten af 2017 og i 2018 vil ligge over det langsigtede niveau. Men vi forventer ikke kursstigninger i samme tempo som det seneste år, for accelerationen i den globale vækst har toppet, og de makroøkonomiske nøgletal overrasker ikke længere i positiv retning,” fortæller Danske Banks chefstrateg Tine Choi.

Samtidig er de økonomiske tillidsindikatorer bøjet af i USA og Kina, og denne udvikling forventer chefstrategen også at se i Europa inden for nogle måneder. Det sker dog fra høje niveauer, og indikatorerne indikerer fortsat økonomisk fremgang, men i mindre hæsblæsende tempo.

Aktiernes momentum har toppet
”Overordnet ser vi stadig positivt på aktiemarkederne, men vores vurdering er, at momentum på aktiemarkederne har toppet. De kommende 12 måneder forventer vi et mere begrænset afkast fra globale aktier på 5-8 pct., hvor de alene siden årsskiftet er steget med næsten 6 pct. målt i euro,” siger Tine Choi.

Høj vækst i virksomhedernes indtjening har drevet en stor del af de flotte kursstigninger på aktier det seneste år. Når virksomhederne tjener flere penge, bliver de mere værd. De kommende 12 måneder forventer chefstrategen imidlertid en lavere vækst i virksomhedernes indtjening pr. aktie – også betegnet EPS-vækst for earnings per share.

”Med den største acceleration i den økonomiske vækst bag os er det svært at se, hvad der skal drive indtjeningen i virksomhederne videre op i samme tempo. Samtidig er usikkerheden om olieprisen høj, og det kan påvirke investeringerne i energisektoren og ramme aktiemarkedet negativt,” siger Tine Choi.

Fokus på europæiske aktier og virksomhedsobligationer
Efter reduktionen i aktieovervægten har Danske Bank fortsat en overvægt i europæiske aktier, hvor økonomien stadig udviser stor styrke. Derimod er den hidtidige overvægt i amerikanske aktier sænket til neutral vægt – men fortsat med fokus på små og mellemstore amerikanske virksomheder.

”Til gengæld for nedvægtningen i amerikanske aktier har vi vægtet op i globale investment grade-virksomhedsobligationer, som er virksomhedsobligationer med høj kreditværdighed. Renten er 3,5 pct. på de amerikanske virksomhedsobligationer, mens den er 0,9 pct. på de europæiske, og det er attraktivt sammenlignet med statsobligationer,” fortæller Tine Choi.

Den Europæiske Centralbank understøtter kurserne på investment grade-virksomhedsobligationer med sine store opkøb af obligationer, og Tine Choi forventer, at centralbankens opkøb vil fortsætte mindst 6 måneder ind i 2018.
 

Kommentarer